Dansk som andetsprog
Efterskolerne har mulighed for at tilbyde undervisning i dansk som andetsprog. Finansiering af undervisningen kan hentes fra den
tillægstakst der gives til danskundervisning for tosprogede elever.
Som krav om dokumentation for indhentelse af tillægstaksten er, at en undervisningsbeskrivelse af efterskolens undervisning i dansk som andetsprog, er indskrevet i skolens indholdsplan.
Se eksempler på undervisningsbeskrivelser af dansk som andetsprog i en efterskoles indholdsplan her
Efterskoleforeningen har fået udarbejdet en særlig vejledning i undervisningen i dansk som andetsprog på efterskolerne. Vejledningen, ’Dansk som andetsprog i efterskolen – en håndsrækning til undervisning af tosprogede elever’ kan downloades eller bestilles gratis på info@efterskoleforeningen.dk
Har man ikke lærerkompetencerne på efterskolen til at undervise i dansk som andetsprog (DSA), så er der mulighed for at tilkøbe undervisningen fra et nærliggende sprogcenter eller gå i samarbejde med en anden efterskole i regionen, som har en medarbejder med faglig baggrund i DSA.
Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog
Skolen kan opkvalificere egne medarbejdere ved deltagelse i efterskolernes Mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog på (ca.33 t.) Uddannelsens formål er at kvalificere den sprogpædagogiske indsats og styrke fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på efterskole. ”Vi fik noget forståelse for elevernes udgangspunkter. Vi fik redskaber til at angribe tekster, temaer osv. Det var en god blanding af teori og praksis, øvelser og fantastiske oplæg.” siger en tidligere deltager. Efterskoler, der har kompetence til at undervise i DSA øger chancen betydeligt for at rekruttere og fastholde tosprogede elever. Næste kursus udbydes i efteråret 2012. Se foreningens kursuskalender på www.efterskoleforeningen.dk/kalender og/eller kontakt pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
DSA i folkeskolen
Efterskolerne skal i fagundervisningen ’stå mål med’ folkeskolens undervisning på de pågældende områder. Inspiration for undervisningen i dansk som andetsprog kan findes i Fælles Mål Faghæfte 19
Til inspiration for organiseringen af dansk som andetsprog i folkeskolen har Ministeriet for Børn og Undervisning udgivet publikationen ’Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever’
Skolestyrelsen etablerede i 2008 en Tosprogstaskforce. Tosprogstaskforce har samlet og formidlet viden om, hvad der virker i arbejdet med tosprogede elever i grundskolen. Der er gode råd til organisering, til ledelse, til funktionen som lærer i dansk som andetsprog og meget mere. Hent de gode råd og se den inspirerende hjemmeside på www.tosprogstaskforce.dk
Øvrig inspiration fra folkeskoleområdet, udviklingsarbejde, hvad der virker, sprogscreeningsmateriale, publikationer mm. findes her