Ny forskningsrapport giver efterskolerne et klap på skulderen, men folkene bag opfordrer til at give den enkelte skoles vejledningsindsats et eftersyn Knap 300 vejledere fra landets efterskoler fik på årets vejledningskonference i Vingsted bekræftet, at de gør det godt. En forskningsrapport viser, at efterskolernes vejledere gør et solidt stykke arbejde. At de på bedste vis udnytter efterskolernes mulighed for at vejlede også i mere uformelle sammenhænge. At efterskolehverdagen underbygger samarbejdet mellem vejleder og faglærer. Og at eleverne direkte adspurgt finder vejledningen god og brugbar.

»Et af formålene med undersøgelsen var jo at se, om efterskolernes vejledning står mål med UU-vejledningen, og det gør den bestemt,« siger Ulla Højmark Jensen, lektor ved DPU, der sammen med adjunkt ved DPU, Rie Thomsen, står bag forskningsprojektet.
Forskningsrapporten peger på, at efterskolerne har rigtig gode muligheder for at give en effektfuld vejledning ved at organisere vejledningen som en integreret del af efterskolernes samlede liv.

Anbefaler eftersyn
Ulla Højmark Jensen fortæller, at der ikke overraskende er stor forskel på, hvor vellykket vejledningen er på den enkelte efterskole, og på måden skolerne organiserer deres vejledning. Rapporten anbefaler derfor, at skolerne kigger deres vejledning efter i sømmene. Som hjælp til en konkret analyse af vejledningen har de to forskere udviklet en model, som den enkelte skole kan spejle sig i. Modellen, der er et billede af efterskolernes praksis, definerer fire typer af vejledning: Den fleksible-, den paralle, den stabile og den integrerede vejledning.

»Pointen er, at en skole godt kan have elementer fra flere af typerne, men ved at kigge nærmere på sin praksis, kan skolen pege på, hvor den kan udvikle sig,« sagde Rie Thomsen. Hun forklarede, at den mest optimale vejledning kommer på skoler, hvor man integrerer vejledningen i skolens almindelig hverdag, Men skoler, hvor dette for eksempel ikke harmonerer med værdigrundlaget, kan skabe gode resultater ved at arbejde efter den stabile vejledningstype, som er velplanlagt, hvor vejleder og lærers roller er afklaret, hvor forældrenes ansvar er tydeligt, og hvor vejledningen er tænkt ind i organisationen fra begyndelsen af skoleåret.

Differentieret vejledning
Mange skoler har traditionelt arbejdet med at prioritere deres vejledningsindsats, så de elever, der har haft mest brug for vejledning, har fået den største del af vejlederens tid. Men noget tyder ifølge Ulla Højmark Jensen på, at det giver langt bedre resultater, hvis man i stedet differentierer sin vejledning.
»Altså, så uafklaret ikke bare er lig flere timer, men er lig et andet vejledningstilbud, og så afklaret også er lig et andet tilbud,« siger hun.

Efteruddannelse påkrævet
Overblik over vejledningstilbud og evnen til at benytte en række forskellige metoder i sin vejledning stiller store krav til vejlederens kompetencer. Rapporten anbefaler da også, at efteruddannelsen bliver prioriteret.
»Vejledningsopgaven bliver sandsynligvis ikke lettere de kommende år, så mere uddannelse giver god mening,« siger Ulla Højmark Jensen og forklarer, at en professionalisering efter hendes vurdering er nødvendig, blandt andet for at vejlederne kan blive bedre til at differentiere deres vejledningsindsats. Rapporten peger desuden på, at der ligger en række udfordringer omkring forældresamarbejdet og i forhold til at få bedre styr på frafaldet

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter