Dato: 21. September, 2011
Forfatter: Henrik Stanek
, Journalist
Regnskabstallene ser værre ud end sidste år, konkluderer revisorer efter at have taget den økonomiske temperatur på 226 efterskoler44 efterskoler kom ud af skoleåret 09/10 med et underskud på i gennemsnit 585.000 kroner. Det er en stigning på 12 skoler i forhold til året før og svarer til, at økonomien halter på hver femte efterskole.
Det barske budskab kommer fra revisionshuset BDO, som har analyseret regnskaberne fra 226 efterskoler. Revisorerne har blandt andet set på skolernes likviditetsgrad, der udtrykker evnen til at kunne opfylde sine kortsigtede forpligtelser. Efterskoler bør tilstræbe en likviditetsgrad på mindst 50-60 procent, men på 20 af de 44 underskudsskoler er den under 25.
På nær en enkelt havde alle 20 skoler elevnedgang i 09/10, og for 11 af dem fortsatte det skoleåret efter. I hvert fald ti af disse skoler er i alvorlig fare for at lukke, vurderer revisorerne Klaus Grønbæk og Torben Hvidbjerg fra BDO.
»Skolerne har dette skoleår som sidste skud i bøssen til at få overskud. Hvis det kikser, står de til at lukke,« siger de samstemmende.
Så galt går det næppe, mener Efterskoleforeningens formand, Troels Borring.
»Hvis der går for lang tid, inden man tjener penge, ender det med, at skolen må lukke. Men frie folk passer ikke altid ind i statistikker. Vi ser skoler, der finder kræfter frem, som vi ikke troede muligt, når de bliver presset,« siger han.
Det koster at skifte kurs
Det kan være svært at gøre sig mere attraktiv med nye tilbud og faciliteter, når man har en dårlig økonomi, mener revisorerne.
»Det koster altid penge at skifte kurs, og de er svære at skaffe alene på grund af finanskrisen. Hvis man kører med underskud, er banker og kreditforeninger endnu mere tilbageholdende,« siger Klaus Grønbæk.
Men der er ingen vej udenom, mener Troels Borring.
»De pressede skoler er nødt til at spørge sig selv, hvorfor eleverne tager andre steder hen. Både ledelse, medarbejdere og bestyrelse må se på, hvordan de kan gøre skolen mere attraktiv, og det gør de også. Der arbejdes benhårdt rundt omkring på at tiltrække elever og mindske fraværet.«
Det er en ond cirkel, der skal brydes. Sidste år havde overskudsskolerne en elevfremgang på to procent, mens underskudsskolerne mistede to procent.
»De store skoler har det største overskud pr. elev. De kan udnytte fordelene ved stordrift og har den polstring, der skal til for at sætte initiativer i gang, så de fortsat tiltrækker elever,« siger Torben Hvidbjerg.
I alt 182 skoler kom ud af 09/10 med overskud, men i snit faldt det med 48.000 kr. og landede på 714.000 kroner. Alligevel har mange af dem grund til at være bekymret.
»114 skoler har en likviditetsgrad under 50. Hver anden efterskole har med andre ord en stram økonomi,« siger Klaus Grønbæk.
Udfordringen bliver ikke mindre af, at statstilskuddet må forventes at blive fremskrevet i lavere takt end skolernes udgifter. Samtidig stiger lærernes løn i 2012.
Se analysen på
www.bdo.dk/skoler