900.000 til bedre
psykisk arbejdsmiljø
Dato: 21. September, 2011
Forfatter: Jannik Hjarup
, Journalist
Forebyggelsesfonden har givet godt 900.000 til forebyggelse af stress. Fem skoler deltager i projektet, som tiden gerne skulle have flere hægtet påFem efterskoler sætter trivsel og det psykiske arbejdsmiljø højt på dagsordenen resten af 2011. Lynghøj Efterskole, Skrødstrup Efterskole, Kongenshus Efterskole, Tjele Efterskole og Borremose Efterskole deltager i projektet Den Sociale Kapital på Efterskole – Balance mellem engagement og stress. Et projekt der netop har fået 900.444 kroner af forebyggelsesfonden.
Baggrunden er at for mange efterskolelærere oplever, at det er svært at adskille arbejdstid og fritid, ligesom mange skoler er ramt på økonomien.
»Vi oplever, at mange lærere tager et meget stort ansvar, særligt i forhold til de sårbare unge. Samtidigt stiller de høje krav til kvaliteten i undervisningen og skal have vagterne til at passe med famililivet. Mange efterskolelærere er jo nogle entusiaster og ildsjæle, og hvis de så tager arbejdet med hjem og ikke får restitureret, så kan det blive svært,« siger Susanne Lindeløv, der er konsulent ved konsulentfirmaet Akantus, der står bag og for projektet.
Hun håber man kan få skabt en kultur, hvor lærerne kan støtte hinanden inden stressproblemerne opstår.
Lynghøj kender problemerne
På Lynghøj Efterskole i Nordjylland kender man til begge problemstillinger.
»Det er klart, at især de nye lærere, der gerne vil give sig 100 procent i forhold til de unge mennesker, kan have svært ved at finde ud af, hvordan man gør det uden at blive privat, og få lavet en adskillelse mellem arbejde og privatlivet,« siger forstander Jens Borup. Ingen af skolens lærere eller øvrige ansatte har dog været ramt af stress eller langtidssygemeldinger.
Lynghøj Efterskole er en af de skoler, hvor elevtallet har været for nedadgående, og økonomien har været med til at presse lærerene. Skolen har plads til 96, men har de seneste to år kun haft omkring 50 elever, og det er et pres, man har kunnet mærke, og skolens ansatte har i perioder ikke vidst om de var købt eller solgt.
»Vi har stået i en situation, hvor vi har været nødt til at kigge på, om skolen skulle fortsætte. Det har vi så fundet ud af, at den skal, men det er klart, at når medarbejderne skal kæmpe med det også, giver det en usikkerhed. Så jeg håber, vi får nogle redskaber, så vi kan være på forkant, og nå folk, inden de brænder ud og falder fra.«
Jens Borup ser gerne, at få skabt en åbenhed omkring stress og en større intern kollegial debat.
Social kapital
Den sociale kapital er kernen i en arbejdsplads psykiske arbejdsmiljø. Er der en høj social kapital, er der en høj grad af tillid, en følelse af en høj grad af retfærdighed og et godt samarbejde kollegerne i mellem. Og det er netop målet, at skolerne skal have en høj social kapital.
Meningen er at få nedbrudt tabuer omkring stress, og få det gjort til et fælles ansvar.
»Vi vil gerne arbejde for, at stress ikke kun er op til den enkelte. Der er også et fælles niveau på det her. Målet er at sikre en kultur, der kan forebygge, hvor lærerene kan støtte sig til hinanden inden det går galt,« siger Susanne Lindeløv.
Aktionslæring
Forløbet ”Den Sociale Kapital på Efterskole – Balance mellem engagement og stress” kommer til at køre som aktionslæring. Et system, hvor medarbejderen får coaching af en anden person til at tage hånd om nogle af de ting, der belaster i det daglige. Medarbejderen får opbakning til at undersøge problemerne, får afprøvet løsninger og får handlet på en måde, så det passer ind i den aktuelle situation.
Modellen har fem trin: Formulering af problem, iværksætte handling, systematisk observation, analyse og refleksion samt evaluering og forankring med konkrete opskrifter. Alt i alt skal modelen hjælpe deltageren til at få øget kontrol over problemet og afprøve forskellige handlemåder på baggrund af observationer.
Undervejs i forløbet vil projektets styregruppe arbejde med, hvordan metoderne og erfaringerne også kan anvendes på andre efterskoler.