Efterskoler er del af løsningen
på Danmarks problemer
Dato: 12. September, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Efterskolerne er i knæ efter et politisk varsel om besparelser på sammenlagt en halv milliard de næste fire år på forældrestøtten. Men signalet fra godt to hundrede efterskolefolk på folkemødet i Balle lørdag var klart: Skoleformen giver ikke op, men mobiliserer baglandet i en fælles kampagne, som skal fortælle om skoleformens resultater til gavn for de unge. Der var ikke megen klynk på mødet. Formand Troels Borring sagde lige ud, at også efterskolerne er nødt til at tage deres del af besparelserne i genopretningspakken, men at de ekstra besparelser i 2014 skal fjernes.
»Vi er ikke et problem for Danmark, vi er en del af løsningen på de problemer, som bl.a. regeringen og vækstforum fremlægger. De har ikke selv peget på løsninger, men vor skoleform er i den grad i stand til at gøre de unge parate til arbejdsmarkedet.«
Et udsagn der var fint i tråd med det bud erhvervslivets repræsentant på mødet kom med.
»Virksomhederne har brug for medarbejdere, der har social robusthed og samtidig er motiverede og har lyst til at lære. Det er nogle af de egenskaber I giver de unge med,«sagde Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA, der agiterede for, at eneste vej for, at Danmark kan klare sig som konkurrencestat på et globaliseret marked er, at vi til stadighed bliver dygtigere.
»I den grundtvigske tradition er det vigtigste uddannelse til livet, men i konkurrencestaten er den primære dagsorden uddannelse til arbejdslivet. Efterskolens udfordring er at få begge tankesæt i spil samtidig,« sagde Bjarne Lundager Jensen, som et bud på hvordan skoleformen kan være helt i front i udviklingen af Danmark som et uddannelsesmæssigt foregangsland.
»Efterskolerne er ubetinget den største uddannelsespolitiske succes de sidste 20 år, fordi iI giver de unge et løft både fagligt, socialt og personligt. Derfor er det berettiget at kæmpe imod nedskæringerne,« sagde han.