uddannelse for livet
- so old school
Dato: 15. September, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen
, journalist
Uanset om vi kan lide det eller ej, kommer uddannelse til arbejdslivet før dannelse i fremtidens konkurrencestat, og kunsten bliver at kombinere de to tankesæt, mener erhvervsmand Bjarne Lundager Jensen
»Uddannelse for livet og dannelse er anakronismer fra dengang højskolesektoren var omdrejningspunkt i samfundet.« Med få ord får vicedirektør i tænketanken DEA, Bjarne Lundager Jensen, folkemødets forstandere, bestyrelsesmedlemmer og lærere helt frem på stolene til et indspark om en virkelighed med global arbejdsdeling, et Danmark med betydelige uddannelsesmæssige udfordringer og efterskoleformens særegne mulighed for at være leverandører af fremtidens medarbejdere.
Avanceret forskning i Mexico City»Vi er opflasket med, at det går nok, hvis vi producerer højt oppe i værdikæden. Men nu er Shanghai, Mexico City, ja hele verden i stand til at producere de samme avancerede forskningsintensive produkter, som vi troede vi skulle leve af i Danmark. Derfor har vi som samfund behov for at blive endnu dygtigere, og det kræver samarbejde på tværs af alle i uddannelsessektoren,« fastslår Bjarne Lundager Jensen.
Uddannelse til arbejdslivet tager overErhvervsmanden beskriver et samfund i mental bevægelse fra velfærdsstat til konkurrencestat. En udvikling, han mener, er afgørende i forhold til efterskoleformens udfordring.
»Vi er alle en del af bevægelsen fra velfærdsstat til konkurrencestat, og uanset om vi kan lide det eller ej, vil ”uddannelse til arbejdslivet” komme til at stå før ”uddannelse for livet”. Udfordringen bliver at få de to tankesæt til at hænge sammen og befrugte hinanden,« siger han.
Fremtidens medarbejderVirksomheder efterspørger medarbejdere, der er socialt robuste, motiverede, har lyst til at lære og er i besiddelse af stærke kompetencer ud i samarbejde og kombination af teori og praksis samt fagligheder på tværs. Og Bjarne Lundager Jensen mener, at efterskolernes udgangspunkt for at uddanne fremtidens medarbejdere er god.
Efterskolen en uddannelsespolitiske succes»Efterskolerne repræsenterer den største uddannelsespolitiske succes i nyere tid, fordi det er lykkedes at gøre efterskoler til et attraktivt sted for unge og give dem både et fagligt og social løft,« roser Bjarne Lundager Jensen forsamlingen, der dog kun kortvarigt får lov til at hvile på laurbærrene.
Socialt medansvar skal i fokus»Men efterskolen er en mangfoldighed for de indviede. Et fællesskab for middelklassens børn. Og skoleformen har behov for at markere, at fællesskabet også er for andre end de indviede, « siger Bjarne Lundager Jensen, der her mener at have svaret på efterskolens fremadrettede kurs:
»Efterskolerne kan vække respekt og skabe sig en bredere politisk platform ved at tydeliggøre viljen til at tage et socialt medansvar for at motivere den gruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse og i øvrigt satse på høj faglig, læringsrum på tværs af traditionelle faggrænser og input, der gør de unge til globale medborgere.«