Unges uddannelsesparathed
på dagsordenen i næste uge
Dato: 01. October, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen
, Journalist
238 efterskoler og 35 UU-centre har sat hinanden i stævne i næste uge for dialog om udbygning af samarbejdet om eleverneMed vedtagelsen af lovgivningen omkring Ungepakken har Efterskolerne og UU centrene fået noget at tale med hinanden om. Efterskoleforeningen har, i et samarbejde med UU centrenes fællesforening (UUUC), taget initiativ til lokale møder mellem Efterskolerne og UU centrene i uge 40. Målet for møderne er gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet om eleverne og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.
Lovgivning fordrer samarbejdeTil marts skal alle folkeskoler, privatskoler og efterskoler som noget nyt vurdere om afgangseleverne er uddannelsesparate til at begynde på en gymnasial- eller en erhvervsuddannelse. Hvis vurderingen er ”ikke uddannelsesparat” fra en efterskole, skal det lokale UU center i elevens hjemkommune medvirke i enten en ny vurdering eller med udarbejdelse af en uddannelsesplan, så den unge kan blive uddannelsesparat.
»Den nye lovgivning lægger helt klart op til et udbygget samarbejde mellem landets mange Efterskoler og de 47 UU-centre,« siger formanden for UUUC, Finn Lambek.
Stor opbakning til dialogmøder»Det er positivt, at vores fælles initiativ er bakket op af 35 UU-centre og hele 238 efterskoler, for der er noget at snakke om. Vi skal finde en fælles forståelse af det nye begreb ”Uddannelsesparathed” som lovgivningen opererer med. Vi skal gensidigt præsentere os for hinandens organisationer, således der kan blive skabt en forståelse for den uddannelses- og vejledningsindsats, der ydes begge steder, og vi skal drøfte samarbejdet omkring de vejledningsredskaber, som vi har til at uddannelsesafklare de unge. som f.eks. introduktionskurser, brobygning, praktik og sidst, men ikke mindst det IT-baserede samarbejde,« siger Finn Lambek.
Troels Borring, formanden for Efterskoleforeningen glæder sig også over den kommende uges dialog mellem efterskolevejlederne og UU-centrene.
»Det er vigtigt for os, at den unge får en uddannelse. Efterskoleopholdet skal være med til at give den unge personlige, sociale og faglige kompetencer, så den unge er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt at mødes til fælles dialog, som kan være til gavn for den unge, så vi voksne i systemerne sammen kan gøre det bedste. Det er derfor glædeligt, at så mange UU-centre og efterskoler har bakket op om dette initiativ, som kan føre til endnu flere dialogmøder i fremtiden,« siger Troels Borring.
Gensidig orientering og dialog Målgruppen for dialogmøderne er forstandere, souschefer og vejledere fra efterskolerne samt ledere og relevante vejledere fra UU- centeret. Målet for dialogmøderne er en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet om eleverne og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen. På møderne landet over vil UU-centret orientere om centerets organisation, opgaver og målsætninger og en af områdets efterskoler vil informere om vejledning på en efterskole, dens opgave, organisering, målsætning og udfordringer. Derudover bliver der lagt op til dialog om samarbejdsflader som: vurdering af uddannelsesparathed, udveksling af elevoplysninger via optagelse.dk, brobygning og introduktionsforløb og udvikling af det løbende lokale samarbejde i UU centerets geografiske område.
Dialogugen er planlagt således, at ugens 3 første dage er til lokale møder, mens UU-centrene i de fire store byer – København, Odense, Århus og Ålborg – har lagt deres dialogmøder om torsdagen, således efterskoleledere og –vejledere fra efterskoler udenfor de store byer også kan deltage i bymøderne og dermed få et indblik i de store UU-centres arbejde, hvilket efterskoler i ”udkantsdanmark” med mange elever fra byområderne har udtrykt ønske om.