Vejledning

under politisk pres

Netop som der blev lagt op til politiske ændringer af vejledingsreformen fra 2004 mødte 280 vejledere fra efterskolerne til det årlige træf, hvor de igennem to dage drøftede udvikling af efterskolernes vejledning af de unge På den ene side lykkes efterskolernes vejledning tilsyneladende på trods af at få efterskolelærere tager diplommoduler og efteruddannelse sådan som det er obligatorisk for de medarbejdere, der arbejder i uu-centrene. Flere efterskoler har heller ikke ajourført indholdsplaner med en strategi for vejledningen, og det bekymrer helt tydeligt Efterskoleforeningen, som på vejledertræffet opfordrede efterskolerne til at overveje praksis.
Baggrunden er det hårde politiske fokus på vejledningsområdet. Efterskolerne kan ganske vist påvise gode resultater med at bryde negativ social arv. Frekvensen af unge der fortsætter på og gennemfører ungdomsuddannelser er ligeledes høj. Men skoleformen er samtidig klar over, at den skal vise resultater for at bevare en særstatus med egen vejledning, samtidig med at der sker stramninger omkring vejledning i den offentlige skole.
Både Charlotte Dyremose (K) og Carsten Hansen (S) åbner for en ændring af vejledningsloven på baggrund af en ny rapport fra Deloitte, som peger på, at der bruges for megen tid på at vejlede de ressourcestærke unge.
Deloitte savner en mere sammenhængende og systematisk indsats over for de unge og lægger blandt andet op til, at de kun fem år gamle uu-centre lægges sammen med jobcentrene, hvor sidstnævnte er vant til at prioritere sin indsats over for risikogruppen. Bag anbefalingen ligger en tese om forbedringer hvis færre aktører har ansvar for vejledning og beskæftigelsesindsats. Efterskolernes særstatus på vejledningsområdet er ikke direkte berørt, men kan komme i spil ved en lovændring.
Bag det politiske fokus på endnu mere målrettet vejledning er bl.a. et fald fra 83 procent i år 2000 til 79 procent i dag i antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse.
Over for den meget systematiserede vejledning står det arbejde, som blandt andet udfolder sig på kostskolerne. Rie Thomsen, der har forsket i vejledning, ser de mange uformelle samtaler som blandt andet har god plads i et kostskolemiljø som en force. Hun har blandt andet fulgt elever på en højskole og kunne konstatere, at vejledningen foregår i alle de uformelle rum, fx i spisesalen og på gangene. Her udfordrer elever hinanden og giver små gode råd. Men de uformelle rammer giver også mulighed for, at eleverne kan rejse problemstillinger over for lærerne.

Gør vejledningen synlig
»Nogle spørgsmål føles måske for små til at reservere et møde med vejlederen og mange spørgsmål opstår spontant gennem refleksion med andre. Derfor er vejledning ikke kun et spørgsmål om planlagte samtaler med en vejleder, det er også et spørgsmål om at skabe rum for vejledning i det daglige miljø,« sagde Rie Thomsen.
Hun ser vejlederens arbejde som langt mere end de formelle opgaver på kontoret. Det handler i høj grad om at bringe vejledningsspørgsmål ind i det eksisterende fællesskab og skabe mulighed for afklaring i det fælles miljø.
Hun opfordrede samtidig efterskolerne til i højere grad at skabe bevidsthed om vejledingen.
»Der skal sættes ord på, hvordan efterskolen tilbyder vejledning, hvordan skolen møder den unge og i det hele taget, hvordan vejledningen praktiseres i efterskolen,« sagde Rie Thomsen der mente, at den effektfulde vejledning ikke kun skal tilgodese samfundets behov, men i højere grad bør vejlede til, hvordan der skabes muligheder for den enkelte unge.
Også efterskoleforstander Bo Thorup fra Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm opfordrede i en workshop efterskolerne til at være langt mere bevidste om vejledningsindsatsen. Til trods for, det er et lovkrav, at efterskolerne lægger en strategiplan for vejledningen på den enkelte skole, var det ikke lykkedes Bo Thorup at finde strategien på en eneste af de hjemmesider, han havde besøgt.
»Måske er vi imod at sætte mål op for vores arbejde, men hvis vi ikke synliggør det vi laver, så kan vi heller ikke få del i ressourcerne. Efterskolerne er med til at flytte eleverne og det kan vi også synliggøre i strategien på den enkelte efterskole,« mente Bo Thorup.
Bo Thorup frygter, at efterskolerne risikerer at miste vejledningen til uu-centrene, hvis ikke det lykkes at dokumentere indsatsen.
»Den enkelte efterskole har en forpligtelse til både at beskrive vejledningsindsatsen og til at sætte nogle mål op for arbejdet,« sagde Bo Thorup, som med sine udtalelser satte en ivrig debat i gang blandt deltagerne i workshoppen.

Refleksion frem for valg
Camilla Hutters, der har et tre-årig ph.d. projekt med forskning i vejledning bag sig, gik imod ideen om at en meget målrettet vejledning er vejen for unge, som lever i et komplekst og omskifteligt samfund.
»De unge agerer i et felt af tvivl, rådvildhed og ydre pres. Vejledningen lægger op til, at den unge skal tage nogle bestemte valg på bestemte tidspunkter. Men at tro på, at vejledning og valg kan foregå som en lineær proces stemmer ikke overens med den komplekse virkelighed, de unger lever i,« sagde Camilla Hutters og talte dermed i mod tanken om det planlagte valg, som der lægges op til i lovgivningen.
I dag præsenteres de unge hele tiden for at tage valg og beskrive deres vej. Det begynder med uddannelsesbogen i 6. klasse, går over valg af studieretninger på ungdomsuddannelserne til presset på at komme hurtigt videre i en videregående uddannelse, fremskyndet af forskellige bonus- og karakterordninger. Og for hvert skridt de unge tager ind i gennem vejledningsaktiviteter, lukker de samtidig nogle døre bag sig.
»Min erfaring er, at det i højere grad handler om, at de unge får mulighed for refleksion over livet. I stedet for at få gennemgået regler og muligheder lige fra 6. klasse, tror jeg der er brug for en nærværende vejledning med udgangspunkt i der, hvor den enkelte unge er lige nu.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter