Borgen støtter
efterskolerne
Dato: 22. november, 2011
Forfatter: Svend Krogsgaard Jensen
, Journalist
Finansloven giver et skulderklap til efterskolerne. Efterskoleforeningen glæder sig, men pointerer at der stadig er store udfordringerEfterskolerne kan sandsynligvis ånde lettede op, når finansloven vedtages i næste måned.
De ændringer i tilskuddet til forældrebetalingen, som den tidligere regering indførte med genopretningspakken, rulles nu tilbage, og tilskudsreglerne bliver formodentlig som ved indgangen til skoleåret 2010/11.
Det er klart, at finansloven skal vedtages før jubelen kan bryde endeligt ud, men meget tyder på, at der er en god chance for, at besparelserne tages af bordet.
»Der har været markante udtalelser fra mange forskellige politikere, så jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke forældrene igen kan få et større tilskud til elevbetalingen,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
Flertallet er til stede
Der tegner sig da også et flertal for regeringens forslag omkring efterskolerne. Enhedslisten er indstillet på at fjerne den tidligere regerings besparelser.
»Vi arbejder på, at alle forringelserne fra genopretningspakken fjernes,« siger uddannelsespolitisk ordfører for enhedslisten, Rosa Lund og forklarer, at partiet ønsker, at unge fra alle samfundslag skal have mulighed for at komme på efterskole.
VK er også glade for efterskoleformen
Den tidligere regering støtter også efterskoleformen. De konservatives uddannelsespolitiske ordfører Mai Henriksen og medlem af uddannelsesudvalget for Venstre, Esben Lunde Larsen er tilfredse med, at der nu kan findes penge til efterskolerne.
»Det var en hård pille at sluge, da vi var nødt til at fjerne tilskuddet til forældrebetalingen, men i politik må man tænke i helheder,«siger Mai Henriksen.
Esben Lunde Larsen fortæller, at han på ingen måde synes om, at den ny regering vil finansiere finansloven med øgede skatter og afgifter, men at når det nu er sådan, er han fornøjet med, at efterskolerne tilgodeses.
»Vi har altid ment, at efterskolerne er vigtige, og det var derfor af nødvendighed, at vi i genopretningspakken ændrede på forældretilskuddet,« siger Esben Lunde Larsen.
De to politikere vil dog ikke love, at deres partier stemmer for den ny finanslov.
»Vi skal se det endelige finanslovsforslag, før vi kan tage stilling til, om vi stemmer for,« siger Mai Henriksen.
Skovlund jubler
Den ændrede forældrebetaling har haft effekt i dette skoleår og har ramt hårdt på flere af landets efterskoler. På Skovlund Efterskole har man i dette skoleår haft 37 tomme sengepladser.
«Jeg skønner, at den væsentligste forklaring på, at elevtallet er faldet så drastisk i år, er den højere forældrebetaling,« siger forstander Hans Christian Norlyk og tilføjer, at han forventer, at der nu igen kommer flere elever på skolen, men han tror ikke, at det kommer af sig selv, så skolen har nedsat et PR-udvalg, der snarest barsler med en række initiativer.
Støtte kræver ansvarlighed
Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring opfatter finanslovsforslaget som et cadeau til efterskolerne, men ser masser af udfordringer. Han forklarer, at der stadig er en besparelse på driften, at statstilskuddet udhules af et efterslæb i forhold til prisstigninger, og at finanskrisen også rammer efterskoleverdenen.
»Vi er glade for skulderklappet i finansloven. Så må vi tage de andre ting, som de kommer. Men det er vigtigt, at vi påtager os et samfundsansvar og beviser, at vi kan løse opgaver omkring for eksempel inklusion og integration på kvalificeret vis,« siger han.
Foreningen med på råd
Det nye finanslovsforslag udløser 51 millioner, fordi man fastholder husstandsindkomsten som udgangspunkt for udregning af forældretilskuddet. Det er endnu ikke afgjort hvordan disse penge skal udmøntes.
Troels Borring finder det naturligt, at pengene går til at mindske forældrebetalingen og ikke til at løse et underskud på driften.
»Tidligere er foreningen blevet taget med på råd om, hvordan forskellige nye tiltag bedst implementeres på efterskolerne. Det forventer jeg også, at vi bliver i dette tilfælde,« siger Troels Borring og tilføjer, at de mange millioner kunne tænkes ind i forhold til opgaver omkring inklusion og integration.