Flere reserverer pladser
til invandrerelever
Dato: 18. May, 2011
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Det har ikke skortet på opfordringer til, at efterskolerne skal tage samfundsansvar. Nu sker der noget på integrationsområdet.
Gennem flere år har Efterskoleforeningen opfordret til, at flere efterskoler reserverer pladser til elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund, fordi erfaringen viser, at disse elevgrupper ofte melder sig til opholdet tæt på skolestart.
Budskabet er nu modtaget positivt på 22 efterskoler, som til sammen har reserveret 81 pladser til integrationseleverne i næste skoleår.
»Det er positivt for integrationsarbejdet i skoleformen,« siger pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner i Efterskoleforeningen, hvor hun arbejder med flygtninge- og indvandrerelever.
De senere år har 10-15 efterskoler reserveret pladser til integrationselever, så der er tale om en fordobling i antal skoler. Det er samtidig en styrke, at der er stor spredning i skolernes profil og beliggenhed, ligesom der ikke kun er tale om efterskoler, som har svært ved at fylde sengene.
Galtrup Musik- og Idrætsefterskole på Mors er en af de efterskoler, der gennem flere år har været stærkt involveret i integrationsarbejdet. Næste skoleår har Galtrup reserveret 12 pladser til flygtninge- og integrationselever, hvoraf otte allerede har bedt om en plads. I år huser skolen også 12 elever med integrationsbaggrund.
»Det er et vigtigt bidrag til, at vi kan præsentere en mangfoldighed på skolen i et område af landet, hvor der ellers ikke er mange af anden etnisk herkomst. Men også de danske efterskoleelever i det nordvestjyske kan lære af at forholde sig til forskellige kulturer, og samtidig oplever vi, at arabiske drenge fra Vollsmose i løbet af et skoleår får den grundtvig-koldske tankegang godt ind under huden.Så der er tale om en dobbelt kulturudveksling,« siger forstander Jens Hvid.
I dette skoleår kunne fire af eleverne ikke et ord dansk, da de begyndte. Det giver nogle sproglige udfordringer. Modsat betyder det, at en stor del af kommunikationen i begyndelsen af skoleåret foregår på engelsk, hvilket er en ekstra gevinst for de danske elevers sprogudvikling.
»Vores mål er at ruste de unge til en ungdomsuddannelse. Derfor får integrationseleverne dansk som 2. sprog, støtte og lektiehjælp. For at skabe de rette rammer omkring det har vi indrettet et internationalt klasselokale, som er forbeholdt integrationselever, når de ikke er en del af den almindelige undervisning,« siger Jens Hvid.
Stærkt signal til vejlederne
Efterskolernes stigende interesse for at arbejde med integrationselever er et stærkt signal til vejlederne på UU-centrene, vurderer konsulent Maren Ottar Hessner.
»Jeg får mange henvendelser fra UU-vejledere, og ofte er de i tvivl om, hvorvidt der er pladser på efterskolerne, og om efterskolerne er parate til at modtage elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Når et stort antal efterskoler nu reserverer pladser til målgruppen, viser de, at de påtager sig den her opgave.«
Samtidig signalerer de 22 efterskoler med reserverede pladser, at de har taget aktivt stilling til integrationsopgaven.
»Ved at reservere pladser viser de, at de på forhånd har overvejet hvilke udfordringer, det kan give, og at de har taget stilling til, at de gerne vil gøre den ekstra indsats for at få tingene til at fungere. Det vil gøre dialogen med kommunerne og UU-vejlederne nemmere,« siger Maren Ottar Hessner.