Der er grund til udvikling
men ikke panik
Dato: 18. May, 2011
Forfatter: Jannik Hjarup
, Journalist
Det skorter ikke på sorte skyer over efterskolerne - skal man tro, hvad man læser. Men billedet er mere komplekst, end det ofte tegnes. Nok kniber det med elevtallene, ikke mindst i det nord- og vestjyske, men med til sandheden hører det for eksempel, at der til næste år er flere, der tager tiende klasse på efterskole end nogensinde før, og det vigende elevtal på efterskolerne skal ses i lyset af de senere års heftige vækst. Og derfor er der, trods færre elever, heller ikke krisestemning på landets efterskoler.
Peer Madsen, der er forstander på Sydvestfyns Efterskole ser ligefrem fordele i den vigende søgning.
»Vi har jo hel tiden kunne se det, og vi har ikke andre at bebrejde end os selv, hvis vi ikke kan finde ud af tilpasse os markedet. Det har været lige så nemt at drive efterskole, som at klø sig selv i rumpetten, men nu er det ikke så nemt længere,« lyder det fra det sydvestfynske. Skolen droslede ned fra 140 elever til godt 90, men håber på at komme op omkring 120 elever til næste skoleår.
»Det er faktisk meget behageligt. Det er en god størrelse, hvor vi kan lære hinanden at kende. Det er ikke entydigt dårligt. Vi har haft tid til at stoppe op og tænke os om, hvad vi laver. Vi kan sætte os ned og få talt om, hvad der gik galt, og hvad vi kan gøre bedre.«
På Sydvestfyns Efterskole indførte man blandt andet en AKT-funktion, ligesom man har fokuseret på at tage hånd om eleverne og hjælpe dem mere på vej.
»Det har vi haft god succes med.«
På Klank Efterskole taler man ikke om krise, men erkender, at »der er en vis træghed i systemet.« Ligesom man frygter for fremtiden.
»Vi lander nok på 115 til næste år, så vi skal ikke pibe. Men vi frygter for fremtiden. Nu har vi jo ligget her siden 1868, så det ville være lidt barsk, hvis skolen forsvinder,« siger Ulrik Rye, forstander på Klank Efterskole i det østjyske. Som andre skoler har man på Klank hvæsset profilen, nedjusteret elevtallet og opdateret hjemmesiden. Og så har man styrket det faglige.
Det vil på Klank, der er en cambridgeskole, sige flere sprog og mere sprog, ligesom fremtidens elever også kan se frem til at komme på udveksling i England.
Det svider nok lige nu, men mange skoler håber, ligesom på Sydvestfyn og på Klank i det østjyske at kunne udvikle og markedsføre sig ud af problemerne, men der kan komme hjælp fra en helt anden kant. Regeringens parathedsvurdering.
10. klasse vokser
Antallet af elever, der til næste år tager et ekstra tiende år på efterskole inden en ungdomsuddannelse er vokset med 23 procent i forhold til 2000/2001.
15.121 10. klasseelever har meldt deres ankomst til landets efterskoler til næste år. Og dertil kommer, at der plejer at være en del sidste øjebliks-tilmeldinger.
»Vi får normalt omkring 1000 elever efter, at den fælles tilmelding er slut. Det får vi nok ikke helt i år, men vi skal nok få en pæn andel af dem, der finder ud af, at de ikke er uddannelsesparate,« siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.
Den store stigning i søgning til 10. klasse skyldes formentligt, at de unge nu skal have foretaget en parathedsvurdering hos deres uddannelsesvejledere, hvilket har betydet, at mange har fået at vide, at de skal have et sidste år med i grundskolen, inden de kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Og efterskolerne er faktisk bedre til at forberede afgangseleverne til ungdomsuddannelserne. I hvert fald er tidligere efterskoleelever overrepræsenteret på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
På trods af det er stigningen i 10. klassesøgningen i folkeskolen større, men det kan, ifølge Sophus Bang Nielsen, meget vel skyldes den megen usikkerhed om, hvor stor støtte man kan få til et efterskoleophold.
Det er første gang i ti år, at antallet af 10. klasseelever stiger i folkeskoleregi.
Forstanderen på Halvorsminde Ungdomsskole, Allan Schrøder, påpeger, at man mange steder er blevet bedre til at lave 10. klasseskoler. Han kan se, at det lokale 10. klassetilbud i Hjørring er blevet meget bedre de senere år. Han kalder det » lidt af et wake up call for efterskolerne.«
»De er blevet dygtigere, og kommer med mange gode tilbud nu. Jeg tror, de har lært meget af os, efterskolerne. Mange af de tilbud, de har, ligner vores. Forskellen er, at de ikke skal sove der, og så er det gratis. Så for os gælder det om at stykke et tilbud sammen, der er uimodståeligt,« siger Allan Schrøder. Han mener, at efterskoler kan gå i to retninger i dag. Enten specialisere sig indenfor for eksempel idræt eller musik eller styrke sin 10. klasse. Halvorsminde har valgt det sidste, da man her ikke ønskede at gå på kompromis med skolens grundtvigianske traditioner og den brede rekruttering.
Hos Faxehus Efterskole har man fået sådan et wake up call. Her står man lige nu og mangler 20 elever, hvilket har betydet, at man har måtte afskedige tre lærere. Skolen har valgt at lave en ny vandsportslinje for at gøre sig mere attraktive.
»Og så skal vi skærpe vores profil, og blive bedre til at markedsføre os. Da det gik op for os, hvordan det så ud, gik vi i gang med at optimere vores annoncering og vores hjemmeside. Vi har også fået lavet postkort som vi sendte rundt med eleverne,« siger skolens forstander Jakob Rud Hansen.
Prisen og demografi
Efterskoler kan også gøre sig mere attraktive ved at sætte prisen ned eller holde den i ro. En årselev er meget mere værd end, lidt ekstra penge fra alle de andre elever. Det kan faktisk kun betale sig at give prisen et nyk opad, hvis skolen er fyldt op. På den måde skabes der også en realistisk sammenhæng mellem pris og efterspørgsel. Blandt andet har Horne Ungdomsskole haft succes med at nedsætte ugeprisen fra 1800 kroner til 1735.
Landets tre dyreste efterskoler er også de mest efterspurgte, men ser man bort fra det, er der en sammenhæng mellem pris og efterspørgsel.
»Nogle af de skoler, der har haft rekrutteringsproblemer har sat prisen for højt i forhold til sammenlignelige skoler. Prisen har specielt haft indflydelse i Vestjylland, hvor mange familier er blevet ramt fyringer på for eksempel Vestas og slagterierne,« siger Sophus Bang Nielsen. Ifølge ham har man dog flere steder fundet ordninger, så unge fra de ramte familier alligevel er kommet på efterskole.
»Der er eksempler på, at man har fundet en ordning, så søskende til tidligere elever har kunne komme ind på skolen.«
Problemerne er reelle, men Sophus Bang Nielsen mener ikke der er basis for krisestemning, da der endnu er uopdyrkede markeder. Han erkender, at det kan være svært i Vestjylland, hvor andelen af de unge, som går på efterskole, er så stor, at det i praksis er umuligt at udvide markedsandelen. Og samtidig flytter mange vestjyder mod de østlige bycentre, hvilket giver problemer for de lokale efterskoler.
København kan dyrkes
For første gang siden 1980 kommer der ingen nye efterskoler til i år.
»Jeg tør ikke sige om der er skoler, der ikke starter efter sommerferien, men der starter ikke nogen nye. Men vi har en stribe ansøgninger liggende på nye skoler, som vil starte i 2012/2013.«
De næste år vil ungdomsårgangene være små, men der er uopdyrkede markeder, som bringer håb for branchen. Omtrent en femtedel af befolkningen bor i hovedstadsområdet, men kun omkring ti procent af de unge der, tager på efterskole mod 30 procent andre steder i landet. Så der gemmer sig et stort potentiale i København og omegn.
Jakob Rud Fra Faxehus har da også stor tro på fremtiden.
»Jeg tror ikke, det her er niveauet fremover. Det er en midlertidig situation, og jeg er helt sikker på, der er plads til os i fremtiden.«