Efterskoler forhindrer

skævvridning

Dato: 22. juni, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen , journalist
Efterskolernes 10. klassetrin medvirker til at udligne skævvridningen af uddannelsesniveauet i Danmark. Det viser Undervisningsministeriets dugfriske statistik over unges valg af ungdomsuddannelse.

Knap en tredjedel  af de tilmeldte elever på gymnasiale uddannelser kommer fra efterskolerne. Men der er store regionale forskelle. I region Syddanmark har hele 45,5 procent af de unge, der begynder på en gymnasial uddannelse efter sommerferien således gået på efterskole, og  samlet set udgør efterskoleeleverne en andel på 39 procent af de unge, der vælger en gymnasial uddannelse udenfor hovedstadsområdet
Det er andele Efterskoleforeningens sekretariatsleder, Sophus Bang Nielsen, er tilfreds med.
»For efterskolerne har det høj prioritet, at mindst 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse, og at dette mål ikke kun nås i Hovedstadsregionen. Men det behøver ikke nødvendigvis ske umiddelbart efter 9. klasse. En meget stor andel af efterskoleeleverne vælger at tage 10. klasse, før de går i gang med en ungdomsuddannelse, og meget tyder på, at det ekstra år er medvirkende til, at efterskolerne udenfor Hovedstadsregionen er storleverandør af unge til ungdomsuddannelserne. Derfor kan det få alvorlige konsekvenser at gøre det dyrere at komme på efterskole og i særdeleshed at gøre det dyre at vælge 10. klassetrin,« siger han.
På Alssundgymnasiet Sønderborg oplever rektor Birgitte Vedersø, at de mange elever med efterskolebaggrund har positiv indflydelse på det sociale miljø og de faglige resultater:
»De elever af vores elever, der har gået på efterskole, skiller sig ud ved at være dygtige til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for fællesskabet. Hvis en 1. G skal planlægge spisning til en introaften, sidder eleverne fra folkeskolen afventende, mens eleverne med efterskolebaggrund straks melder sig på banen med initiativer. De tidligere efterskoleelever er derfor med til at skabe det gode sociale miljø, som undersøgelser viser, har positiv effekt på elevernes faglige resultater«.

Læs mere om valg af ungdomsuddannelse (pdf)

UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser