Udsigt til

tomme senge

Dato: 13. januar, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen , journalist
Mindre ungdomsårgange udfordrer efterskolerne de kommende år – særligt de nordjyske skoler får færre unge at tage af Landets efterskoler får fremover færre unge at rekruttere elever fra, og særligt de nordjyske efterskoler går en hård tid i møde. Det viser Undervisningsministeriets seneste elevfremskrivning på baggrund af en befolkningsfremskrivning for årene 2009-2050 fra Danmarks Statistik.
Prognosen viser, at der i 2026 vil være godt 30.000 færre 14 til 17-årige. Særlig ramt bliver Nordjylland, der står for en fjerdedel af reduktionen, så de nordjyske efterskoler til den tid får 5753 færre unge at hente deres elever fra.

Færre senge på efterskolerne
Undervisningsministeriet har set på, hvor mange elever efterskolerne fremover vil tiltrække. Her regner de med, at 16 % af de unge vil vælge efterskolen frem for folkeskolen eller andre alternativer. Og prognosen er, at efterskolerne i 2026 vil have godt 11 %
færre elever. Tallet er dog lavere for de nordjyske efterskoler, der vil få 18,6 % færre elever.
De mindre ungdomsårgange betyder, at efterskolerne i de kommende år skal øge andelen af elever, der vælger efterskole fra
10,2 % til 11,4 %, hvis 3000 af de 29.200 senge på landets efterskoler ikke skal stå tomme om femten år.

Klar kommunikation
I Efterskoleforeningen har de faldende ungdomsårgange fået plads på dagsordenen
i blandt andet kommunikationsenheden. Formand Kathrine Svane Christiansen fortæller, at kommunikationsenheden er meget optaget af, hvordan Efterskoleforeningen kan nå ud til endnu flere unge i sin markedsføring af skoleformen. Et blandt flere nye tiltag har været at supplere den årlige store kampagne i forbindelse med Efterskolernes Dag med flere udadvendte aktiviteter i løbet af året, blandt andet Danmarks Indsamlingen.
Samtidig ser hun også en vigtig opgave på de enkelte skoler.
»En del skoler skal kommunikere deres profil endnu mere skarpt uanset om de er en bred efterskole eller en idrætsefterskole.«


UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser