Ollerupkursus spiller sammen

med videncentre

Dato: 06. December, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsem , Journalist
Samarbejde med nationale videncentre inden for uddannelse bringer den nyeste forskning ind i Ollerupkursus.Samspil med videncentre inden for uddannelse skal sikre aktuelle kurser med afsæt i den nyeste forskning på Ollerupkursus 2011 og fremover.
»Ollerupkursus er altid under udvikling ved, at vi forsøger at tage pulsen på, hvad der rører sig i de frie skoler. Samtidig kredser vi ikke kun omkring om os selv, men bevæger os ud i de andre miljøer i uddannelseslandskabet. Kurset ”Skriv dit fags fortællinger” er for eksempel udviklet i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og tager derfor udgangspunkt i den nyeste forskning inden for læsning og skrivning,« fortæller kursusleder Laust Riis-Søndergaard.
Kurset ”Paradigmeskift i pædagogik og Uddannelsestænkning” er ligeledes udviklet i samspil med et nationalt videncenter, det nyetablerede Nationalt Videncenter for frie skoler.
Andre nye tendenser på Ollerupkursus 2011 er et kursus inspireret af Rudolf Steiners pædagogik og kurser målrettet pædagoger i skolernes fritidsordninger og børnehaver.
»Vi ønsker at nå ud til alle frie skoleformer og hele skolekulturen på skolerne. Ollerupkursus skal være et forum, hvor  lærere, ledere og pædagoger inden for alle frie skoleformer kan mødes og få faglig inspiration,« siger Laust Riis-Søndergaard.

Ollerupkursus 2011  foregår fra den 10. – 15. april på Den Frie Lærerskole i Ollerup.

Nærmere program og tilmelding.
UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser