Finanslov rejser debat

om tilskud

Flere forstandere forudser nedskæringer og ny intern debat om fordelingen af tilskudDet ser bedre ud end frygtet, men det ser ikke godt ud. Sådan lyder standardkommentaren, når forstandere kommenterer konsekvenserne af den finanslov, som regeringen har indgået sammen med Dansk Folkeparti og den enlige Kristendemokrat.
De fleste forudser nedskæringer på skolerne for at få pengene til at slå til.
»Vi må skære ned nogle steder og derfor kommer vi reelt til at tilbyde et dårligere produkt til en højere pris for forældrene,« siger forstander Ole Vind fra Flemming Efterskole.
På Hammerum Fri- og Efterskole har man allerede nedjusteret budgetterne og skåret på personalesiden for at få økonomien til at hænge sammen næste år.
»Vi er dobbelt ramt, fordi vi både mærker konsekvensen af nedskæringen på efterskole- og friskoleområdet,« siger forstander Morten Mikkelsen.
»Den største del af vores elevgruppe kommer fra mellemindkomstgruppen, og det positive er, at de rammes knapt så hårdt som i det første udspil,« siger Morten Mikkelsen, som bl.a. glæder sig over, at familier med indtægter under 610.000 kr. ikke beskæres i tilskuddet.

Skal vi le eller græde?
På Ollerup Efterskole på Sydfyn er forstander Jesper Vognsgaard kritisk over for besparelserne
»Regeringen brugte den kendte taktik med først at spille med musklerne og så trække lidt i land, så det nærmest blev forventet, at vi blev glade og klappede i hænderne bagefter. Men der er altså fortsat tale om store besparelser, og man har kun trukket en lille smule i land, så reelt er der tale om markante besparelser på skoleformen,« siger Jesper Vognsgaard.
Han undrer sig over besparelserne i en tid, hvor der stadig er lang vej, før alle unge får en ungdomsuddannelse.
»Det er en katastrofe, at der ikke føres en politik, der sikrer alle unge en ungdomsuddannelse.«
I forstanderens optik tæller det på positivsiden, at en række forældre rammes knapt så hårdt på forældrebetalingen som der først var lagt op til.
»Indtil videre ser det ud til at vores forældre accepterer prisstigningen og omlægningen til husstandsindkomst virker mere rimelig, fordi mange der bliver skilt lever i nye parforhold,« siger Jesper Vognsgaard.
Skolen mister dog nogle hundrede tusinde kroner ved nedskæringerne i driftstilskuddene.
»Vi skal være endnu mere opmærksomme og tilrette budgetterne. Lige nu undersøger vi fælles indkøb og ny fælles varmeforsyning sammen med Gymnastikhøjskolen i Ollerup på den anden side af vejen.«
I Ryslinge frygter forstanderen konsekvenserne af, at regeringen med sine nedskæringer har tegnet et billede i offentligheden af, at det bliver meget dyrt at gå på efterskole.
»Det værste er, at der er skabt en stemning i befolkningen om, at det er for dyrt at tage på efterskole. Det kan blive en sandhed, som det er svært at komme af med,« mener forstander Torben Vind Rasmussen fra Ryslinge Efterskole.
Den samlede besparelse på efterskolerne er stort set den samme som regeringen oprindelig meldte ud. Så den midtfynske forstander frygter, at nogle grupper må holde særdeles hårdt for, når de præcise støtteskalaer bliver kendte.
Forældrenes usikkerhed om økonomien har Flemming Efterskole ved Horsens mærket.
»Mange er helt tydeligt bekymrende for om de har råd efter den debat, der har været gennem flere måneder,« siger forstander Ole Vind.
Han glæder sig over, at nogle af de planlagte besparelser blev barberet væk, men han er langt fra tilfreds.
»Vi kom slet ikke langt nok, men det positive er, at foreningen har håndteret sagen sådan, at der fortsat er mulighed for en god dialog med Christiansborg,« siger Ole Vind

Intern debat nødvendig
I kølvandet af konsekvenserne af finansloven, mener Morten Mikkelsen fra Hammerum, at det bliver særdeles afgørende om efterskolerne fremover kan blive enige om en ny fordeling af statens tilskud.
»Jeg forventer, vi får en ny debat om tilskudsordningen, og jeg håber, at det kommer til at handle om andet end store og små skoler. Fx ville det gavne skoleformen, hvis vi kunne enes om, at alle skoler max. kan få støtte i 41 uger, mens øvrige uger må finansieres gennem forældrebetalingen,« siger Morten Mikkelsen – og lægger dermed op til en ny debat om omfordeling skolerne i mellem.
Besparelserne aktualiserer også en intern debat om ugepriserne.
»Vi har brug for en selvransagelse, for det er helt sikkert, at priserne på ophold er steget væsentligt mere end den almindelige pris- og lønfremskrivning. Vi er nødt til at se, om vi kan indstille os på et andet omkostningsniveau, ellers frygter jeg, vi får en stor ulighed i, hvem der i fremtiden har råd til at gå på efterskole,« siger Torben Vind Rasmussen fra Ryslinge.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter