Unge fra specialefterskoler

falder igennem

Dato: 15 december, 2009

Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen , journalist

Når efterskoleopholdet slutter for unge med læsehandicap eller særlige behov, er det svært for dem at komme videre i uddannelsessystemetAlt for mange elever fra specialefterskolerne påbegynder eller gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af efterskoleelevers uddannelsesforløb, som Capacent har foretaget for Efterskoleforeningen. Men undersøgelsen peger også på, at specialefterskolerne løfter en samfundsmæssig vigtig opgave med skræddersyede tilbud til en stor gruppe fagligt svage og sårbare unge.

Uddannelse mislykkes for mange
I gruppen af efterskoleelever med særlige behov påbegynder kun 32 % af eleverne en ungdomsuddannelse. Samtidig afbryder denne gruppe unge oftere deres uddannelse. Efter fire år har kun 26 % af denne gruppe elever gennemført en ungdomsuddannelse.
Noget bedre ser det ud for elever fra ordblindeefterskoler. Her begynder godt 76 % af eleverne på en ungdomsuddannelse, oftest af erhvervsfaglig karakter, og 43 % af denne gruppe elever har efter fire år gennemført en ungdomsuddannelse.
Der er altså lang vej til regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Elever fra mindre stærke hjem
Forklaringen skal ifølge undersøgelsen findes i, at specialefterskoler tiltrækker mange unge fra mindre stærke hjem. Det vil sige familier, der har en lav indkomst og et lavt uddannelsesniveau. Samtidig er der flere unge med anden etnisk baggrund på specialefterskolerne. Hvor elever fra mindre stærke hjem udgør 25 % på de almene efterskoler, udgør denne gruppe unge ca. 41 % på skoler for ordblinde og 54 % på efterskoler for elever med særlige behov. Samtidig kommer de unge på specialefterskolerne, ikke overraskende, med markant svagere faglige standpunkter end på de almene efterskoler. Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen, hæfter sig ved, at rapporten dokumenterer, hvad efterskoleverdenen længe har vidst:
»Specialefterskoler har en markant svagere gruppe unge og løfter derfor en vigtig samfundsmæssig opgave,« siger han.

Fokus på overgang fra efterskole til uddannelse
Sophus Bang Nielsen mener dog alligevel, at specialefterskolerne kan bruge tallene til at gøre deres tilbud endnu bedre. Han siger:
»Undersøgelsen fra 2009 viser, at vi i efterskoleverden skal være meget opmærksomme på, om vejledningen på de enkelte specialefterskoler er god nok. Specialefter-skolernes tilbud har fokus på at styrke elevernes faglige standpunkt og mindre fokus på overgangen til ungdomsuddannelsen. Det kan være, vi skal se nærmere på denne prioritering.«
Samtidig kritiserer Sophus Bang Nielsen, at nye regler for brobygning, forhindrer specialefterskoler i at indbygge brobygningsforløb på mere end fem uger i efterskoleopholdet. Flere efterskoler har nemlig erfaret, at sandsynligheden for, at eleverne fastholdes på erhvervsskoler stiger efter lange brobygningsforløb i forbindelse med et efterskoleophold.
Efterskoleforeningens sekretariatsleder peger også på, at Capacent undersøgelsen kun har haft mulighed for at bygge på tal fra før, elever kunne sammensætte uddannelsesforløb for unge med særlige behov via for eksempel STU uddannelsen, og før rækken af uddannelsestilbud, eksempelvis produktionsskoleophold, EGU, højskoleophold, til denne elevgruppe blev betragtet som ungdomsuddannelsestilbud.