Tingager indstillet

til idrætspris

Dato: 02. december, 2009
Efterskolelærer Anne Tingager, der stod i spidsen for efterskolernes store, fælles landsstævnehold er af DGI indstillet til Kulturministeriets idrætspris. Bag indstillingen ligger, at Anne Tingager har været med til at bidrage til udviklingen af breddeidrætten og synliggørelse af de grundlæggende værdier i DGI. Anne Tingager var i sommer formand for styregruppen bag det største gymnastikhold, nemlig efterskoleholdet ved DGIs landsstævne i Holbæk juli 2009.
3.854 efterskoleelever fra hele landet udgjorde holdet, der bød Anne Tingager samt hendes styre- og instruktørgruppe og 400 efterskolelærere på en række store logistiske, træningsmæssige udfordringer.
De arbejdede ud fra den erklærede målsætning, at målet ikke alene var at opdrage til en sund livsstil med gymnastik og idræt. Intentionen var også at give de unge lyst til at bidrage aktivt i samfundslivet og de store fællesskaber.
Hvem der modtager prisen afgøres midt i december.

UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser
 
anne tingager