Nyt tilskudssystem

kan ændre efterskolerne

Dato: 14. april, 2010

Forfatter: Torben Elsig-Pedersen , Redaktør

Pengene bliver afgørende for, hvordan det er muligt at indrette skoledriften i fremtiden. Når der ændres i tilskudene kan skoletilbuddet meget let ændre sig Mange af de små efterskoler kører med underskud, men de store skoler er ikke særligt indstillede på at slippe en del af deres penge. I sidste nummer gjorde en række store skoler oprør imod styrelsens forslag til omfordeling af tilskuddene. Men bag pengedebatten ligger også en mere principiel diskussion om, hvordan skoleformen skal se ud om ti år.
På Efterskolen Smededal sidder en forstander omgivet af blot 75 elever og ærgrer sig over, at debatten kun handler om kroner og ører.
»Diskussionen burde være mere nuanceret, så den ikke kun handlede om økonomi, men om det tilbud vi skal give,« siger forstander Mads Granlien.
Han mener vender sig imod et system som favoriserer de store skoler yderligere.
»Jeg mener de store skoler taber nærhed til eleverne. På en stor skole kender kontaktlæreren måske sine elever, men på en lille skole med 75 elever som vores, kender alle lærere samtlige elever rigtig godt. Er det virkelig ønskværdigt, at vi alle bliver større og er på minimum 150 elever. For det vil jo være konsekvensen af nogle af de alternative forslag, der er fremme i debatten.«
Samtidig ser han tendens til øget specialisering.
»De store skoler er typisk profilskoler inden for idræt, men ingen af dem er specialskoler, der giver helt særlige tilbud til udsatte grupper,« siger Mads Granlien, hvis skole vil tjene omkring 100.000 kr. på styrelsens forslag.
»Men det er jo ikke de penge, der afgør om vi overlever eller ej. Om vi har røde tal på bundlinjen afgør vi i høj grad gennem, hvor gode vi er til at fastholde eleverne hele skoleåret igennem.«

Socialt aspekt
Det sociale aspekt tæller også for Balle Musik- og Idrætsefterskole, og er indtil videre det element, der samler flest på tværs af skolestørrelser i debatten. En række store skoler har ligefrem foreslået en tillægstakst til ressourcekrævende elever.
»Vi har længe diskuteret, om der skulle være et kvotesystem, så alle skoler tog del i at løse opgaven med de sårbare elever, men det kan der ikke skaffes flertal for. Vi har dog fortsat problemet med sårbare elever. Det forsvinder ikke af sig selv. Derfor vil det være fint, hvis der indføres en tillægstakst til de ressourcekrævende elever,« siger forstander Jan Fredsted, Balle.
En tillægstakst vil være et incitament til at få flere ressourcekrævende elever på skolen.
»Hvis man i dag har optaget to år ud i fremtiden, så er det begrænset, hvor mange sårbare elever, man får,« siger Jan Fredsted.
Balle Musik- og Idrætsefterskole har en blandet elevflok med både 8., 9. og 10. klasse.
»Når en skole har 8. klasse får den helt automatisk en del af de sårbare elever, og for os er det en måde at udtrykke et socialt ansvar på, at vi udbyder alle årgange.«
Jan Fredsted mener, der skal helt nye elementer ind i debatten om tilskud. Det skal ikke kun handle om skolestørrelse, men i højere grad om, hvorvidt skolerne tager et socialt ansvar.
»I styrelsens forslag rammes de store skoler særlig hårdt, uden det er formuleret om de mindre skoler er særligt gode til at tage sig af de sårbare elever eller uden de små skoler melder ind, hvordan de vil løfte flere opgaver med ressourcekrævende elever. Det er ikke rimeligt, at man bare omfordeler. Mange af de store skoler har arbejdet hårdt på at udvikle rammerne for at kunne give et godt skoletilbud.«
Mens Balle Musik- og Idrætsefterskole mister omkring 100.000 kr. i styrelsens model så står Aabybro Ungdomsskole til at miste 355.000 kr.
»Vi har været på forkant og tilpasset os udviklingen, så er det ikke rimeligt, at vi skal lide under det ved at aflevere en del af vort tilskud. En skole må sørge for at have likviditet, for ellers lukker den. Derfor arbejder vi hele tiden på at tilpasse elevtal, profil og markedsføring. At vi har handlet i tide er ikke et argument for, at vi nu skal straffes,« lyder det fra forstander Ib Juul Christensen.
I hans optik vil styrelsen i sit forslag tilgodese en række skoler, som kun har forandret sig meget lidt i gennem en årrække, selvom »alle har kunnet se, at verden uden om har forandret sig og stillet andre krav.«
Ib Juul Christensen mener i øvrigt, at en del af de mest velkonsoliderede skoler vil tjene på styrelsens model.
»En enkelt øvelse i et regneark er ikke ambitiøst nok, for det er kun en justering, der omfordeler pengene, men som slet ikke tager højde for, hvordan skoleformen skal være indrettet i fremtiden.«

Bevar almene skoler
På fynske Vesterdal Efterskole er holdningen en helt anden. Nemlig at tilskudssystemet skal gøre det muligt at drive en almen efterskole med et bredt tilbud til eleverne.
»Tilskudssystemet skal ikke være styrende for, hvordan den enkelte skole organiserer sig, for så er det klart, at det altid vil være billigst og mest effektivt at udbyde et smalt og meget profileret tilbud. Har man mange ens elever med den samme interesse, er det også lettere at optimere omkostningerne. Men det er ikke den opgave vi er sat i verden for at løse som efterskoler,« siger forstander Tage Krogh Nielsen.

Støtte til styrelsens forslag
Han støtter som udgangspunkt intentionerne i styrelsens forslag til en tilskudsmodel, fordi der lægges op til at bevare en mangfoldighed i skolestørrelser og tilbud.
»Efterskolens dannelsesprojekt handler også om at bringe elever sammen på tværs af forskelligheder, fordi eleverne så møder fag, ideer og udfordringer, de ikke ville få på samme måde, hvis de kom på en skole, hvor alle har den samme interesse. Hvis alle har den samme interesse mister skolebuddet en del af sin mangfoldighed. Tilskudssystemet skal sikre, at vi fortsat kan drive efterskoler, uden at alle skal være store og have ensartede tilbud,« siger Tage Krogh Nielsen.