Ordblinde får hjælp via smartphone
24 elever på Lystrup Efterskole får i det kommende skoleår en smartphone stillet til rådighed.Eleverne får på den måde mulighed for at få oplæst alt, hvad de møder på deres vej. Det skriver Midtjyllandsavis.dk. Skolen, der er en af 21 ordblindeefterskoler i landet, er førende indenfor integrering af IT i undervisningen. Førhen har eleverne brugt deres bærbare computere til formålet
»Men det er ikke så ofte at man lige har sin bærbare pc ved hånden, når man skal læse en busplan. Med en smartphone ligger løsningen i lommen,« forklarer forstander Niels Martin Sørensen.