Ny linje på Øhavets Efterskole
Til skoleåret 2012/2013 opretter Øhavets Efterskole en ny linje, der hedder ”MIXERPULTEN”.
Linjen er for elever, der måske går rundt med en lille DJ i maven, og for elever, der drømmer om selv at kunne skabe elektronisk musik.
Linjens formål er først og fremmest at skabe musik via computeren – og at give eleverne forståelsen af effekter, musikteori og teknikken til at mikse og mastre egne numre.
Der vil også blive arbejdet med DJ-performance, scratch, sampling af musik og billeder, scenebelysning og effekter.
Linjen vil samarbejde med skolens 3D-linje, så der kan laves performance med både lyd, animation og 3D.