Dato: 22. August, 2011
Forfatter: Lone Greve
, formand for pædagogisk enhed og medlem af styrelsen
Gode anbefalinger til at få den nye lærer godt i gang på skolen
Jeg elsker august. Det er forrygende at komme til skolen efter sommerferien og møde kollegaer overalt på skolen, som krammer og snakker om sommerens oplevelser og om ideer og planer for skoleåret, der starter. Det er som om, den skinnende rengjorte skole bare står der og råber på, at de skal komme – de nye elever - som vi skal kæmpe med og udvikle os sammen med de næste 10 måneder. Ofte er der også, som på min skole i år, nye kollegaer, og de bringer helt nye perspektiver ind på skolen, uanset om de er spritnye fra læreruddannelsen, eller de kommer fra helt andre sammenhænge.
Tidligere talte man ofte om praksischokket, som ramte nye lærere, når de startede deres første job. Det viser sig heldigvis, ifølge en rapport ”Ny lærer” fra Danmarks evalueringsinstitut, EVA, som netop er kommet på gaden, at langt de fleste af de nye lærere (76%) vurderer mødet med praksis i det første år positivt, og at 85 % af de nyuddannede forventer at fortsætte som lærere i en årrække frem.
Så langt så godt. Men der er desværre også en gruppe nye lærere – ca. en tredjedel – som oplever at arbejdet som lærer er sværere end forventet, og 18 % der oplever mødet med praksis i det første år som direkte negativt. En del kritiserer læreruddannelsen for ikke at have forberedt dem tilstrækkeligt på den virkelighed, der møder dem. Det skal jeg ikke dvæle ved, men EVA har via deres undersøgelse også fundet frem til en række tiltag, der kan gøre den nye lærers møde med arbejdslivet lettere. Måske er det ikke så overraskende anbefalinger, men det gav i hvert fald stof til eftertanke for mig.
De nye lærere, der deltager i undersøgelsen, er ansat på kommunale skoler, men alligevel tror jeg, at de anbefalinger, der er fremkommet som en del af undersøgelsens resultat også er relevante for os i efterskolen. Nedenfor er mit resume af nogle af rapportens mange gode anbefalinger.
1. Brug observation
Det initiativ, som flest nye lærere (86 pct.) vurderer positivt i EVA’s undersøgelse, men som endnu ikke er særlig udbredt hverken på folkeskoler eller efterskoler, er muligheden for, at en erfaren kollega observerer de nye læreres undervisning og giver dem sparring. Undersøgelsen viser, at de lærere, som har fået observeret deres undervisning eller har observeret andres undervisning, og som efterfølgende har haft mulighed for at drøfte undervisningen med den kollega, som har observeret dem, tillægger det stor positiv betydning. Dels giver det tryghed, at en mere erfaren kollega har set ens undervisning og så at sige 'godkendt' den, dels styrker det refleksionen over undervisningen, når den nye lærer drøfter forløbet med en anden. Samtidig kan det give meget, at se hvordan en erfaren kollega underviser. Unge lærere er i modsætning til mange ældre lærere meget åbne over for, at lade andre overvære deres undervisning.
2. Dyrk den kollegiale kultur
Analyserne bag rapporten viser også, hvilket jeg synes er indlysende, at de kollegiale relationer og den uformelle kultur på skolerne er af meget stor betydning for de nyuddannede lærere. Imødekommenhed, åbenhed over for nye idéer og fælles sociale aktiviteter bliver fremhævet som meget væsentlige faktorer.
Som kursusleder på det årligt tilbagevendende kursus “Efterskole I Tiden “ - for nye lærere i efterskolen - kan jeg i meget høj genkende, at nye og nyuddannede lærere fortæller, at det er vigtigt, at de hurtigt føler sig som en del af kulturen på skolen, og det er en styrke, når kulturen giver mulighed for at bryde den blufærdighed, en ny lærer kan opleve ved at dele vanskelige oplevelser i undervisningen med kolleger. Engagement og personlig involvering er vigtig for nye lærere - det er faktisk en stor del af drivkraften bag deres valg af profession, hvilket ikke kan komme bag på os!
Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at velfungerende teams er en stor støtte for de nye lærere, når det handler om de pædagogiske udfordringer i klasserne og om skole-hjem-samarbejdet, og selv om skole-hjem-samarbejdet er anderledes i vores verden, er det også her man som ny lærer kan have behov for kollegial sparring og støtte.
3. Giv opbakning og anerkendelse
De nyuddannede lærere udtrykker et stort behov for ledelsens opbakning og anerkendelse, og det får de ifølge undersøgelsen ikke. De har en forventning om en tydelig ledelse og ser ofte anderledes på ledelsens rolle end ældre lærere. De nye lærere sætter pris på en høj grad af involvering fra ledelsens side, og de sætter pris på formelle samtaler og møder, men også på uformel kontakt i hverdagen.
4. Styrk mentorordninger
På mange skoler findes der formelle mentorordninger som de nye lærere kan benytte. Undersøgelsen peger på at der er tre ting ved mentorordningerne de nye lærere især sætter pris på. For det første at mentoren observerer undervisningen, for det andet at samarbejdet indbefatter faglige og pædagogiske drøftelser, og for det tredje at der er en god kemi mellem mentoren og den nye lærer. En lærer siger i rapporten:
“Det gode ved mentorordningen er, at man ikke selv skal bede om hjælp – de kommer til en uopfordret. Hendes rolle er at være opmærksom på alt det, som er rutine for hende, men ikke for mig [...] Tit ved jeg jo ikke, hvad det er, som jeg ikke ved, og derfor kan jeg ikke spørge om det”.
Jeg håber at rigtig mange nye lærere vil finde udfordringerne i efterskolen inspirerende og at de vil blive støttet i deres start af kollegaer og ledelser, der er opmærksomme på deres behov og deres særlige situation. Hjælp dem på alle måder. Gode hjælpsomme kollegaer er det bedste man kan få, når man er ny lærer – og giv dem endelig chancen for at deltage i kurset Efterskole i Tiden, som er omtalt på Efterskoleforeningens hjemmeside.
Yderligere information om rapporten kan findes på EVA’s hjemmeside www.eva.dk