Nyt fra Efterskoleforeningen - undervisning af 2-sprogedeDa jeg for 5 år siden begyndte at interessere mig for efterskolernes potentiale i forhold til at fremme integration af unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, tænkte jeg på et efterskoleophold som en periode i disse unges liv, hvor de ville få mulighed for at blive badet i dansk sprog og kultur. En periode hvor de helt naturligt ville:
• få uddybet deres sproglige kompetencer,
• få et netværk af danske venner, som de ville kunne trække på i årene efter, 
• møde kulturstærke og kompetente voksne, som både ville respektere deres udgangspunkt og være interesseret i at mødet med dansk sprog og kultur blev så rigt og nuanceret som muligt,
• deltage i en masse hverdagskulturelle situationer som måltider, sportsaktiviteter, dele værelse med unge etniske danskere, weekendhygge, traditioner og højtider, sang- og fortælletimer med alt hvad det indebærer af dansk kultur
• få lejlighed til at besøge efterskolekammerater i deres private hjem.

Alt dette, tænkte jeg, måtte være en genvej til integration og helt sikkert være med til at løfte målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
Det er korrekt, at et efterskoleophold giver mulighed for alt dette, men det er desværre ikke tilstrækkeligt til, at man som 2-sproget får en ungdomsuddannelse – og slet ikke nok til, at man får en gymnasial ungdomsuddannelse.
De gymnasiale ungdomsuddannelser STX, HHX, HTX og HF er i dag både blevet mere almene i betydningen relevante og adgangsgivende ungdomsuddannelse til flere og flere jobs og uddannelser, men de er samtidig også blevet mere krævende i forhold til sprogligt niveau og ikke mindst i forhold til skriftlighed. En rapport fra 2009 om gymnasiefremmede elevers vilkår  i de gymnasiale uddannelser anbefaler et gennemgående fokus på sprog, fagsprog, begrebsafklaring, ordforråd og retorik. Det anbefales at man i grundskolen forholder sig mere bevidst til, hvordan det forventes, man formulerer sig i forskellige kontekster f.eks. skelnen mellem faglig og social kommunikation (formel – uformel), skelnen mellem krav til skriftlig og mundtlig kommunikation og de implicitte regler vedrørende et bestemt ordforråd og stemmeføring skal tydeliggøres.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt, i forhold til at forbedre mulighederne for at få en gymnasial uddannelse, at tilbringe 10 måneder på en efterskole. Jeg må erkende at sproget; det korrekte, det nuancerede, det begrebssikre, det skriftsikre sprog er nøglen, der åbner døren til de gymnasiale uddannelser og dermed også til alle mellemlange og videregående uddannelser. Mange 2-sprogede elever har derfor stadig brug for kompetent undervisning i dansk som andetsprog i 8. 9. og 10. klasse.
Mange efterskolelærere føler, at de mangler de faglige kompetencer, de behøver, for at kunne løfte denne opgave. For få efterskoler tilbyder undervisning i dansk som andetsprog og endnu færre har formodentligt forholdt sig til hvor omfattende 2.-sprogsproblematikken er helt generelt. Som 2-sproget er man jo ikke bare 2-sproget i dansktimerne og i de særlige timer, der evt. er afsat til undervisning for elever med andet modersmål. Man er også 2-sproget i matematik, i sangtimerne, når der fortælles vittigheder, når man er ked af det, når der er forældredag, når man er på køkkenarbejde o.s.v.
Et efterskoleophold er ikke som et sprogligt brusebad, der resulterer i, at korrekt dansk kommer ud af munden på en efter, at man i tilstrækkelig lang tid har stået under en veltempereret sproglig bruser.
For at imødekomme behovet for uddannelse i dansk som andetsprog (DSA) har vi i Efterskoleforeningens integrationsudvalg udarbejdet det første kursus i dansk som andetsprog for efterskolelærere. Kurset organiseres som et internat-kursus over 2 gange i efteråret 2010. Vi har som gennemgående underviser engageret os med en af landets bedste undervisere på området, og desuden inddrager vi eksperter til at undervise i emner, som vi finder særligt relevant for efterskolelærere. Der vil naturligvis være fokus på mundtlig kommunikation og arbejdet med skriftlighed, men det kulturelle aspekt vil også være centralt, så interkulturel kommunikation og interkulturel pædagogik er sat på skemaet!
Vi lægger op til et meget praksisnært kursus, med mulighed for netværksdannelse. Kurset henvender sig til alle fags lærere – og er altså ikke specielt et sprog-lærerkursus. Vi opfordrer til, at interesserede skoler sender mere end en lærer, gerne to eller flere, således at skolerne kan etablere en DSA ”task force” gruppe.

I vil høre nærmere!

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter