Dato: 10. December, 2010
Forfatter: Thomas Buch
, Medlem af styrelsen
Et af de – efter min mening – vigtigste mål for Efterskoleforeningen er at være med til at sikre, at ALLE unge har de bedste muligheder for at få den udviklende oplevelse for livet, det er at få et år eller to på en efterskole.Man må derfor med tilfredshed se tilbage på de ændringer, der trods alt blev indbygget i Genopretningspakken og Finansloven i forhold til elevstøtten. Der er stadig markante besparelser, der vil koste nogle familier en del ekstra, men den sociale profil er blevet væsentligt bedre, og man kan håbe, at langt de fleste familier stadig har råd til at prioritere, at deres børn får et efterskoleophold.
Man kan undre sig over, at en skoleform, der har så stor succes, og beviseligt giver de unge kompetencer, der sikrer, at de bedre kan klare sig i en globaliseret og kompleks konkurrencesituation på arbejdsmarkedet, skal kæmpe så hårdt for at sikre skoleformens overlevelse. Vi må dog se i øjnene, at vi stadig har et stort stykke arbejde foran os med at få fortalt, hvordan netop kombinationen af kostmiljøet og et ambitiøst undervisningsmiljø kan rykke de unge mennesker på en helt unik måde til gavn for både samfundet og den enkelte unge selv.
Mangfoldig skoleform Efterskoleverdenen er mangfoldig, og skolerne har frihed til at lave netop den skole, de har lyst til under hensyntagen til loven og til den enkelte skoles værdigrundlag.
Dette giver mange typer skoler, men fælles for os alle må være forpligtelsen til at forvalte friheden bedst muligt til gavn for den enkelte unge og for samfundet. Vi må alle med hver vores elevgruppe gøre vores ypperste for at få den enkelte unge til at vokse, give dem selvværd og faglige og personlige kompetencer, ligesom vi alle må gøre det bedste, vi kan, for at beskrive og dokumentere det helt særlige læringsrum, kombinationen af samvær og undervisning giver på vores skoler.
Unge med særlige forudsætninger I en lille niche af efterskoleverdenen har 11 specialundervisningsefterskoler og husholdningsskoler det sidste halvandet år i samarbejde med Skolesammenslutningen Ligeværd og Professionshøjskolen University College Syddanmark satset både penge og arbejdskraft på at dokumentere, hvordan undervisning og samvær på netop disse skoler lever op til lovens krav om livsoplysning, demokratisk dannelse og folkelig oplysning, hvordan disse skolers særlige forudsætninger, hvor elevsammensætningen stiller særlige krav til undervisningens indhold og planlægning, stadig kan lave undervisningsforløb hvor den fagfaglige og boglige læring er i centrum, og hvordan et ophold på en efterskole for disse unge med særlige behov kan give de unge et enormt spark fremad. Et spark, hvor den enkelte unges selvværd er i centrum og et spark, der giver hver enkelt ung muligheden for at komme til at leve et værdigt voksenliv.
Dokumentationen foreligger nu i bogform, og der argumenteres for, at netop disse skoler bidrager til samfundets sammenhængskraft. Vi ønsker vel alle at leve i et demokratisk samfund, hvor det er en umistelig ret, at alle mennesker har ret til at lære og udvikle sig optimalt og ved at insistere på, at også disse unge med særlige læringsforudsætninger har ret til et efterskoleophold, bidrager disse skoler til samfundets sammenhængskraft.
Rumme alle unge Når jeg vælger at nævne dette her, hænger det sammen med, at det er min fornemmelse, at der bliver et større og større behov for, at alle efterskoler påtager sig at arbejde med unge med særlige behov i en eller anden grad. Ikke forstået på den måde, at alle efterskoler skal påtage sig at drive specialundervisning i udpræget grad, men som skoleform må vi påtage os at rumme alle unge, og i arbejdet med dette giver de 11 skolers arbejde nogle spændende svar på en pædagogisk og didaktisk tilgang til kostskolers arbejde med unge med særlige læringsforudsætninger.