Dato: 11. May, 2011
Forfatter: Hans Jørgen Karlshøj-Andersen
, Medlem af Efterskoleforeningens styrelse
Det er nok for tidligt, at tænke regionsbestyrelserne ind som en form for ” repræsentantskab”, men ingen skal være i tvivl om, at jeg vil betragte det som en demokratisk og inspirerende styrkelse af foreningen, lyder det fra et styrelsesmedlem
I tiden siden 2005 har der i foreningen været en øget opmærksomhed på betydningen af en løbende udvikling af kommunikationsstruktur -strategi, -processer og -metoder.
Det gælder i forhold til det politiske landskab, i forhold til elevrekruttering og internt i foreningen til skoler og medlemmer.
Det gælder på det organisatoriske plan, hvem gør hvad og hvornår? Foreningen, regionerne og den enkelte skole. Min tilgang vil her primært dreje sig om det organisatoriske. Hvordan sikrer vi samspil i alle led? Hvordan får vi mest muligt ud af de begrænsede midler, vi har til rådighed? Hvordan sikrer vi, at alle får deres budskab ud? Og det bliver hørt? Hvordan kommunikeres forskelligheden ud i en fælles kommunikation? Hvordan sikrer vi ejerskab og kvalitet i beslutninger truffet i de forskellige led m.v.?
Jeg vil ikke her beskæftige mig så meget med teknikkerne. Vi omgiver os jo med særdeles kompetente folk, dels i sekretariatet og dels udefra kommende kommunikationsrådgivere, der ved noget om den slags. Hvis vi skal opnå det fulde udbytte af rådgivningsindsatsen herfra, skal vi i alle led være skarpe og afklarede om rollefordelingen.
Min tilgang er at:Kommunikationen til det politiske landskab og efterskoleformens branding primært er styrelsens opgave.
Det er også styrelsen, der skal sikre, at kommunikationen internt som minimum når ud til de målgrupper i medlemskredsen, for hvem det er relevant. Det sidste lykkes desværre ikke helt, trods udvikling af bl.a. hjemmeside, brug af Facebook m.v., men det kræver jo også, at man aktivt søger oplysningerne, hvilket man kun gør, hvis man ved, der er noget man ikke ved.
Selvom ikke alle tjekker deres mailboks hver dag, tror jeg, den er det nærmeste foreningen p.t. kan komme det enkelte medlem ad elektronisk vej, og dermed nå ud med informationer, den enkelte ikke vidste, han eller hun manglede. Dette styrkes og fungerer kun optimalt, hvis sekretariatet er i besiddelse af det enkelte medlems mail-adresse. Det giver virkelig baggrund for en effektiv og målrettet information, det er i virkeligheden meget enkelt, koster ikke noget, og kræver kun lidt ulejlighed.
Plej den lokale presse
Det der lige nu optager rigtig meget i alle led er elevrekruttering og markedsføring, dels af skoleformen, dels af den enkelte skole. På skolerne er det naturligvis skolen selv, som i øvrigt er den eneste, men samtidig også den bedste til det. Med til profilering og markedsføring af den enkelte skole hører også en forpligtigelse til at kommunikere på det lokalpolitiske plan. Jeg ved fra planteverdenen, at hvis man gøder i bunden, vokser planten mod toppen, men hvis man kun gøder i toppen, visner den ned, eller går helt ud, sådan er det også i politik.
Det er skolerne, der har den bedste forbindelse til lokalpressen. Det kan ikke misbruges for meget. De landsdækkende medier har det med, at ”den gode historie” er uinteressant i pressen og omvendt ”den dårlige historie” er interessant for pressen.
Stærkere bånd til regionerne
Det mellemste led i kommunikationshierarkiet er regionerne, hvor der gøres en stor indsats på rigtig mange fronter. De enkelte regioner har forskellig tilgang til udvælgelse og gennemførelse af opgaver. Det er som det skal være. Der er gennem det seneste par år udviklet et tættere samarbejde mellem styrelsen og regionerne, det er og har været særdeles frugtbart og kan med fordel fortsat udvikles.
Markedsføringsområdet er et godt eksempel på samarbejde, hvor foreningen har stået for en overordnet kampagne, der kan bygges videre på med et regionalt snit og tilpases efter temperament og ønsker.
På møder mellem kommunikationsenheden og regionerne har der været udtrykt ønsker lige fra, at foreningen står for al markedsføring, til at det overlades fuldt til regionerne. Jeg tror meget på den nuværende model, der giver plads til individuel tilpasning i regionerne. Men intet er jo statisk. På sidste møde med regionerne blev der udpeget en kommunikations repræsentant i hver region, som sammen med kommunikationsenheden kan styrke og udvikle markedsførings- og elevrekrutteringstiltag. Jeg kan godt se muligheder i en lignende organisering på andre områder: økonomi, pædagogik og kurser f.eks. Jeg kan godt se muligheder i, at enhedsstrukturen i styrelsen viser en genspejling i regionsbestyrelserne, med faste kontakter for de forskellige områder til samarbejde og sparring med de enkelte enheder.
Et nyt repræsentantskab?
Det er nok for tidligt, at tænke regionsbestyrelserne ind som en form for ” repræsentantskab”, men ingen skal være i tvivl om, at jeg vil betragte det som en demokratisk og inspirerende styrkelse af foreningen.
Hvis vi styrker vores samarbejdsstruktur kan vi sikre kvalitet i beslutningsprocessen og med hjælp fra vores kommunikationsrådgivere skabe rum og fastholde respekten om efterskoleformen og Efterskoleforeningen som agenda-sættende.