Drop de mange velmenende råd og vær til stede med opmærksomhed, når efterskoleopholdet bliver svært for dit barn, lyder rådet fra ungdoms-coach Pia Beck Rydahl Som forældre må du forberede dig på, at der også kan blive perioder, hvor dit barn får det ganske svært på efterskolen eller havner i dilemmaer, som kan være svære at håndtere. Mange forældre oplever, at det faktisk kan gøre ondt, når barnet har problemer og er ked af det. Men det betyder ikke, at du som forældre kan tage problemerne og smerten væk fra dit barn.
»Forældrene kan ofte have gavn af at lytte til et par enkle råd. Giv mindre af alle de løsninger, du hidtil er kommet frem med og lyt i stedet noget mere til dit barn. De unge mangler ikke materielle ting, og når jeg taler med de unge i min praksis, er det ikke flere iphones og computere de efterlyser, men forældre som vil lytte. Lad være med at sige så meget og hold igen med alle de gode råd,« lyder anbefalingen fra ungdomscoach Pia Beck Rydahl, som møder både unge og deres familier i sin praksis.
Hun deler karikeret forældrene op i forskellige grupper, men understreger, at vi alle rummer dele fra de enkelte kategorier. Der er f.eks. ”bomuld og vat” forældrene, som pakker deres børn ind og i misforstået hensyntagen forsøger at fjerne alle problemer for den unge. Disse forældre kommer med løsninger, men burde måske i stedet lytte. Så er der de ”autoritære” familier, som har den holdning, at den unge bare skal gå i skole og tage de skrammer, der kommer. Men de glemmer måske at anerkende og imødekomme den unges problemer og følelser.
»Som voksen skal man bevare lederskabet og sige til sit barn, at selvfølgelig skal han eller hun i skole. Men det er vigtigt samtidig at sætte sig ind i, hvad der er svært og lytte til det, i stedet for bare at lukke af. Alle unge kan have brug for en enkelt fridag eller et frirum en gang imellem. Det kan være, at den unge tager sig selv alvorligt ved at tage en fridag, men i mange autoritære familier, hvor man har lært at bide i det sure æble, er det måske ikke legalt.«
I ”bomuld og vat” familierne pakker forældrene også sig selv ind. For når de har travlt med at få løst konflikter og svære situationer for den unge, hænger det ofte sammen med, at forældrene heller ikke bryder sig om at være i en smerte - samtidig får forældrene hurtigt dårlig samvittighed og tror, de kan løse problemerne ved at give oplevelser eller materielle goder.
»Men det bedste forældrene kan give er at være autentiske. Hvis man gerne vil have børn, der bliver selvstændige og har et personligt lederskab, så skal du selv vise lederskab. Vil du gerne have, at dit barn udvikler empati, må du selv være empatisk. De unge spejler sig, så forældrenes personlige tilgang er altafgørende«

Tag en tudetur
Mange forældre oplever stor tristhed i den første tid efter, de har sendt deres barn på efterskole.
»Det går langsomt op for forældrene, at barnet ikke er barn længere, men er på vej til at blive selvstændig. Hvis barnet ikke ringer hjem, bliver den voksne samtidig mindet om, at han eller hun ikke er betydningsfuld og uundværlig på samme måde længere. Men der er kun en vej for forældrene; det er at slippe barnet. Tag en tudetur sammen med en veninde. Græd ud og erkend, at du savner dit barn. Men lad i første omgang være med at overvælde dit barn med dine følelser, for banet skal have tid til at etablere nye kontakter og være væk hjemmefra. Her hjælper det ikke, at mor eller far forsøger at holde fast,« siger Pia Beck Rydahl.
I stedet kan man som forældre glæde sig over, at barnet er i gang med en sund udvikling, som betyder, at barnet bliver mere selvstændigt og har taget det første skridt hjemmefra.

Bagdøren skal være lukket
Mange forældre oplever i løbet af efterskoleopholdet, at deres barn Ønsker at afbryde opholdet og komme hjem. For nogle sker det ved den første udfordring. Forældrenes måde at tackle situationen på kan være helt afgørende.
»Forældre skal være bevidste om, hvor de selv står. Derfor er det klogt at være mentalt forberedt på, at den situation kan opstå, at ens datter er stortudende i telefonen. Hvis forældrene har deres egen bagdør lukket, kan de nemmere være en støtte for barnet. Det betyder for eksempel, at man skal have gjort sig klart, at det ikke er en mulighed for barnet at komme hjem. En så klar holdning hos forældrene kan faktisk være nok til at give ro hos barnet. Derfra kan man lytte til sit barn. Her gælder det også, at man skal lytte meget mere, end man selv snakker.«
Coachens spørgsmål som ”hvad tænker du om det lige nu?” eller ”hvordan vil du gerne have det skal være” kan hjælpe refleksionen i gang hos den unge.
»Den unge er helt sikkert i stand til at reflektere og finde løsninger og ofte hjælper det bare at få lov til give at los for sine frustrationer. Som voksen kan man sige til barnet, at ”hjem, kommer du ikke”, men så derfra spørge ind til, hvad barnet forestiller sig, at hun så i stedet kan gøre for at finde en vej i problemet.«

Ingen nemme løsninger
Mange forældre synes måske det er synd for deres barn, at livet kan være så svært på efterskolen. Men hvis forældrene hiver deres tanker et niveau op, vil de sikkert hurtigt indse, at den nemme løsning med fx at afbryde opholdet ikke er den bedste.
»Prøv at spørge dig, hvad der er vigtigt for dit barn at få lært, hvis det skal have et godt liv som 25-Årig. Derefter må man handle ud fra det. Der vil komme mange andre kriser og svære episoder i livet. Det bedste barnet kan få lært er, at det er muligt at komme videre i livet og gå igennem det svære i stedet for, at forældre tager det væk.«
Når forældrene tager ansvar for sig selv, lærer de faktisk deres børn, at de kan gøre det samme. For eksempel tager den voksne ansvar, når han udtrykker sig klart. Børnene lærer på den måde også at tage ansvar for deres følelser, reaktioner og handlinger i livet.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter