Hvilke udfordringer møder din teenager den første tid på efterskolen, og hvordan bakker du bedst op som forældre? Erfarne efterskoleforstandere tegner et billede af udfordringerne og giver gode råd Praktiske forberedelser og forventningsfulde snakke op til din søn eller datters start på efterskole har fyldt i dage, måske ugevis. Og nu har du sagt farvel. Efterskoleopholdet er ikke længere forestillinger, nervøsitet og pakkeliste, men en realitet. Din teenager står på egne ben blandt en kæmpe gruppe jævnaldrende og voksne på efterskolen. En stor og spændende udfordring.
Som forældre står du også overfor en udfordring - om end lidt mindre. Du skal vænne dig til at være forældre på distancen. Det er nu ikke nødvendigvis svært, og slet ikke så længe dit barn lyder begejstret og glad i telefonen. Men en dag overvældes din teenager måske af udfordringerne ved at gå på efterskole, og du får en trist sms eller stemme i telefonen og er på som forældre
Men hvad er det lige, der kan være så overvældende ved at begynde på efterskole, at din teenager får brug for din opbakning? Og hvordan støtter du bedst på distancen. Vi har spurgt erfarne forstandere på efterskolerne, og det er der kommet en række gode betragtninger og råd ud af om din teenagers og dine udfordringer ved at være ny efterskoleelev og efterskoleforældre.


Fællesskab på værelset
Mange unge bliver utrygge, når de møder unge, der er anderledes end dem selv. Første dag kommer de måske ind på værelset og opdager, at deres nye værelseskammerat allerede har hængt plakater op, sat musik på eller har en tøjstil, der slet ikke er dem, og tænker "Hold da op, det her får jeg aldrig til at lykkes."
En anden udfordring i forhold til værelseskammeraten er at skulle dele det eneste rum på efterskolen, hvor de har en chance for at være sig selv med en anden. Ofte tager det lidt tid før værelseskammeraterne kender og kan vise hensyn til hinandens behov.
Efterskolens udgangspunkt er, at værelsesfællesskabet er med til at udvikle de unge som mennesker. Det giver den unge muligheden for at erkende, at der bag en facade af tøjstil og musiksmag, er et menneske med glæder og sorger, som dem selv. En person, der måske ender med at blive deres bedste ven eller veninde trods forskelligheder. Senere i livet betyder denne proces, at de vil være mindre tilbøjelige til at dømme mennesker, fordi de har oplevet, at der bag strithår eller perfekt makeup, er et dejligt menneske. Samtidig gør arbejdet med at lære et andet menneske at kende også, at de unge får mulighed for at lære sig selv at kende.
Volder bofællesskabet problemer, snakker kontaktlæreren med de unge og hjælper dem til at få værelsesfællesskabet til at fungere - også selvom værelseskammeraten måske ikke ender med at blive den nye bedsteven eller veninde. Først når alle tænkelige løsninger forgæves er afprøvet, vælger skolen at flytte to værelseskammerater fra hinanden.

Det store fællesskab
Eleverne glæder sig til fællesskabet på efterskolen, men har ikke tænkt på, at de også skal kæmpe for at opnå et godt fællesskab i elevflokken. De første dage er udfordringen at lære de mange nye kammerater at kende, men alle er dog i samme båd og gør sig umage for at være Åbne og positive overfor hinanden. Efter de første par uger Ændrer udfordringen karakter. Den første fascination er ovre, og de unge begynder at markere sig mere i gruppen og oplever at have meget på spil, fordi det handler om at finde sin plads i fællesskabet. Og til forskel fra tidligere kan de unge ikke tage hjem og slappe af i familien efter endt skoledag.
Efterskolerne lader ofte skoleskemaet ligge den første uges tid og planlægger en lang rÆkke sjove aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at skabe relationer på kryds og tværs af elevgruppen. Efterskolerne bruger samtidig kontaktgruppen som den base, hvor eleverne har mulighed for at finde tryghed sammen med en lille gruppe af kammerater og en kontaktlærer.

At vise sig selv
Når eleverne kommer på efterskolen er de vant til at møde deres kammerater med overskud, makeup og voks i håret. Men efterskolelivet er et 24/7 foretagende, og de unge vil opleve, at det er umuligt altid at vise sig fra deres bedste side.
Mange elever er bange for at blotte sig selv over for kammeraterne og komme til at græde, råbe eller på anden måde give udtryk for svære følelser. Og når det sker, er de bagefter nervøse for, at de andre ikke kan lide dem længere og at blive udelukket af fællesskabet.
Nogle unge opsøger en voksen efter en episode, hvor de føler, de har blottet sig selv. Andre gange hører de voksne om det ad omveje og tager kontakt til den ulykkelige elev. De voksne vil forsøge at hjælpe den unge frem til den erkendelse af, at de både kan være menneskelige og samtidig blive accepterede. At det at turde vise sig selv over for kammeraterne er nødvendigt for, at de kan udvikle sig som mennesker.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter