Dato: 17. november, 2009
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, redaktør
Undervisningsminister Bertel Haarder vil omdanne børnechecken for 15-17-årige til en ungdoms-SU. Det sætter efterskolerne i nyt dilemma, hvis de må afbryde et opholdI kølvandet på det store politiske forlig om globaliseringsmillionerne kommer i den kommende tid nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne – og det vil også helt konkret og i mere moralsk forstand få indflydelse på, hvordan der kan drives efterskoler.
10. klasse kommer i 2010 atter på den politiske dagsorden, når det skal diskuteres, hvordan en stor del af folkeskolens 10. klasser kan placeres på erhvervsskolerne. I en eller anden forstand er det en skærpelse af at bruge 10. klasse som overgang mellem grundskole og erhvervsrettede uddannelser. Altså en indsnævring af tankegangen om 10. klasse som et år for unge, der ikke vælger en mere boglig uddannelsesvej. Markante ændringer i den kommunale 10. klasse vil få betydning for efterskolernes 10. klasse. For efterskolerne gælder det om at placere årgangen centralt som et alternativ til de muligheder, der byder sig på erhvervsskoler og i kommunalt regi.
Muligheden er at de særdeles gode erfaringer og resultater med 10. klasse på efterskole kan få øget politisk opmærksomhed. Er de politiske forhandlere skarpsindige, vil de ikke alene koncentrere sig om at få flere unge ind på 10. klassesforløb på erhvervsskolerne – så vil de også give ekstra næring til 10. klasse på efterskole. Det kan med tankerne på hetzen mod 10. klasse for et par år siden være svært at forestille sig – men det er den mest visionære politiske handling. Så lad os gå til udfordringerne ved at tro på, at også politikerne ser muligheder i efterskolerne.
Efterskoleforeningen har flere gange meldt ud, at man er klar til at tage samfundsansvar og til at indgå nødvendige partnerskaber med Christiansborg. Det er en åben invitation.
I kølvandet på globaliseringsaftalen kom også en ny ungepakke, hvor der lægges en fast jernnæve ned over de 15 – 17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan. Der lægges op til øget fokus på denne gruppe af unge, og kommunen får fremover pligt til at tage drøftelser med de unge, hvis de vælger om. Men ungepakken, som skal aftales snævert mellem regeringen og Dansk Folkeparti, lægger yderligere op til, at forældre kan trækkes i børnechecken, hvis den unge ikke er i gang med en uddannelse eller et job.
Det udfordrer efterskolerne på et helt andet plan. For dermed føjes nye konsekvenser i halen af de unge, som dropper ud af efterskolen, uanset om det er deres eget valg eller det er som konsekvens af efterskolens sanktionsmuligheder.
Det sætter efterskolerne i et nyt moralsk dilemma. For en hjemsendelse fra en efterskole kan altså også nu i øget omfang ramme familier økonomisk. Efterskolerne har i forvejen en forpligtelse til hjælpe unge på vej som af den ene eller anden grund forlader skolen i utide. Den forpligtelse skærpes nu og det udfordrer efterskolerne til at tage nye redskaber i brug over for gruppen af unge, der af den ene eller årsag er i farezonen for at bryde et ophold.
Efterskolen har et moralsk ansvar i det arbejde. Ingen elev bør sendes hjem til ingenting, for det vil harmonere dårligt med det sociale ansvar, skoleformen både vil og bør tage på sig.
Politikerne har et ansvar for at give rammer – læs penge – til at skolerne i højere grad har tid og ressourcer til at løse denne sociale og pædagogiske opgave.
Efterspil skrives på skift af et panel af meningsdannere. Læs mere om panelet her.