Dato: 09. September, 2011
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Ministeriets gabestok, hvor skoler hænges til offentligt skue, har udspring i et gammelt syn på, hvordan man skaber udvikling og fremdrift. Nemlig at pisk og irettesættelse får mennesker til at yde mere, hedder det i dette synspunktSkolerne er atter tema i valgkampen. Ligesom de nu har været imellem folketingsvalgene i form af talrige ændringer af folkeskoleloven, indførelse af elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test. Efterskolerne kom lige op til valgudskrivelsen også med i slipstrømmen af den seneste skolepolemik, nemlig rangordningen af alle skoler efter karaktergennemsnit for 9. klassernes vedkommende.
At det for rigtig mange efterskoler ikke siger ret meget om kvaliteten af undervisningen eller samværet er klart for de fleste, der til dagligt har berøring med skolerne. Desuden siger karaktererne alene ikke noget om hele skolens praksis. Skolen er langt mere end faglige standpunkter. Men politisk får ranglisterne betydning, fordi nuancerne skæres bort.
Efterskolerne har typisk kun eleverne et enkelt år, og derfor siger en afgangskarakter i 9. klasse intet om den enkelte skoles kvalitet. Karakteren er også et resultat af læring i de otte år der er gået forud.
Skulle man vurdere elevernes frem- eller tilbagegang på et år på efterskole, var det mere rimeligt at sammenligne de årskarakterer, eleverne kommer med fra 8. klasse med de afgangskarakterer de får i 9. klasse. Men også den øvelse ville være unuanceret, fordi skolens samlede virke ikke kan smeltes ned til en karakter, der viser noget om det faglige standpunkt.
På f.eks. Samsø Efterskole har forstanderen sammenlignet elevernes karakterer før og efter året på efterskole. Og det viser et helt andet resultat end Undervisningsministeriets beregnede og korrigerede karaktergennemsnit.
Karaktererne hæves så pludselig med gennemsnitligt ét point efter et år på efterskolen. Ministeriets liste havde ellers givet skolen minus et karakterpoint i den socioøkonomiske beregning. Ikke alene er Undervisningsministeriets måde at anvende karakterlisterne på i forhold efterskolerne totalt misvisende. Det er også udtryk for en helt forfejlet ledelsesstil over for undervisningssektoren.
Al anden forskning viser, at efterskolerne flytter de unge og har en positiv effekt på den almene dannelse, bryder med den negative sociale arv og giver oplevelser og kompetencer, der holder resten af livet.
Ministeriets gabestok, hvor skoler hænges til offentligt skue, har derimod udspring i et gammelt syn på, hvordan man skaber udvikling og fremdrift. Nemlig at pisk og irettesættelse får mennesker til at yde mere.
I ledelseshåndbøger er de afsnit kasseret for mere end tyve år siden, men Troels Lund Poulsen har åbenbart en lidt for gammel lærebog i ledelse stående på reolen.
Ministeren burde vide, at mennesker – herunder også lærere – udvikler sig bedre, hvis de får ansvar, tillid og et inspirerende miljø at virke i, hvor alle arbejder sammen for at nå det fælles bedste. Det er ikke udtryk for hippie- eller rundbordspædagogik, det er faktisk også udgangspunktet for ledelsen i moderne og vækstorienterede virksomheder. Men altså ikke i den danske skole, hvis øverste chef sidder på Slotsholmen.
Efterskoleforeningen har sagt klart fra over for ranglisterne.
Problemet er, at ranglisterne figurerer i offentligheden som en ministerielt stemplet sandhed. Det er et problem, og derfor burde Undervisningsministeren hurtigst muligt gå til bekendelse og fjerne dem fra ministeriets hjemmeside. I det mindste for efterskolernes vedkommende, fordi de på dette område hverken inspirerer til udvikling eller siger noget om skolernes kvalitet.