Dato: 04 februar, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen
, journalist
Redaktionelt synspunkt om statsministerens eftersyn af den danske skoleMidt i et bestyrelsesmøde på mine børns folkeskole blev jeg for nylig præsenteret for et ord, som jeg havde svært ved at forstå. Irriterende, jeg, der lever af at forstå og bruge ord. Men ordet ”værdiregelsæt” udfordrede mig. ”Værdier” forstod jeg, som relativt afklaret 42-årig, udmærket. Og ”regler” kendte jeg alt til fra min tid som folkeskolelærer. Men sat sammen blev det til en temmelig sammensat for ikke at sige modsætningsfyldt størrelse, som mine bestyrelseskolleger og jeg brugte nogen tid på at fordøje. Problemet var, at vi og 1541 andre bestyrelser på de danske folkeskoler skulle udforme et værdiregelsæt i løbet af skoleåret. Et sæt regler og værdier, der på en og samme tid skulle indeholde retningslinjer for god adfærd på skolen, pejlemærker for arbejdet med trivsel blandt elever og ansatte samt en antimobbestrategi.
Lidt af en opgave. Og set i lyset af bunken af handleplaner fra kommunen, som ventede på vores høringssvar, var vi overordentligt fristede af hurtigt at samle skolens værdigrundlag, ordensregler og mobbeplan i et Word-dokument og derefter trykke på send. I ellevte time besindede vi os dog, besluttede at samle bolden op og bringe den i spil. Et spil hvor skolens pædagogiske personale, elever, forældrerødder og bestyrelsesmedlemmer skulle udpege de regler, traditioner og værdier, der allerede skabte trivsel på skolen og derefter tilføje nye.
Vi nærmer os nu processens afslutning og har også fundet tiden til at udarbejde høringssvar på diverse handleplaner. Til gengæld har vi ikke fundet tid til at arbejde med skoleudvikling på baggrund af helt lokale pædagogiske drøftelser på skolen. Ledelsens, lærernes, pædagogernes og bestyrelsesmedlemmernes tid og energi går nemlig med at reagere på udefrakommende krav og mål.
Så når skolelederne, op til Marienborgugen, efterspørger fred og ro, så forstår jeg dem helt igennem. Med 30 revideringer af folkeskoleloven inden for en otteårig periode samt en strøm af kommunale mål og handleplaner, er skolelederne fanget i en trædemølle, hvor de konstant må reagere på krav ude fra og først sent eller aldrig når til at være innovative på eget initiativ.
Netop her ligger den frie skoleforms styrke. Nok er der krav og mål, som de frie skoler skal leve op til, men bunken er mindre, og de frie skoler har fortsat tid og pædagogisk råderum til skoleudvikling . Et vilkår, der blandt andet har ført til efterskolernes succes.
Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at regeringen indkalder til et 360 graders eftersyn af skolen, uden at invitere efterskolerne med. Frie skolefolk ville måske nok stikke lidt skævt ud på et skolemøde, der giver test og kontrol-kulturen endnu en tand. Men folkeskolen kunne trænge til lidt opbakning og inspiration fra skoleformer, der stadig kan eksistere uden stopprøver, kontrol og offentliggørelse af testresultater.
Så Lars og Bertel, hvis I da ellers spiller på samme hold, skel til de frie skoler og giv folkeskolerne lidt af deres pædagogiske råderum tilbage frem for at stramme garnet om folkeskolen.
Efterspil skrives på skift af et panel af debatører.
Læs mere om panelets deltagere her.