Dato: 20. januar, 2012
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
For mange unge får ikke en uddannelse. Danmark er presset i en skarpere international konkurrence. Store problemer, som efterskolerne kan være med til at løse. Efterskoleforeningens formand foreslår, at skoleformen udvikler nye ungdomsuddannelser og åbner dørene for Europas unge
Efterskolerne ender som en anakronisme, et spejl af noget, der var engang, hvis skoleformen ikke har et reelt tilbud til alle typer af unge. Skolerne skal byde sig til med løsninger på nutidens problemer, og derfor er Efterskoleforeningens styrelse aktuelt optaget af at beskrive, hvordan efterskolerne kan bidrage med løsninger i en foranderlig verden.
»De enkelte skolers frihed er essentiel, men vi skal som skoleform samlet formulere, hvordan vi ser verden, og hvilke bidrag vi har til at ruste de unge til livet. Det kræver samtidig, at vi kan rumme alle typer af unge, og at vi skaber tilbud og muligheder, så de kommer på efterskolerne. Ellers er vi bare en klub for nogle udvalgte,« siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring forud for, at foreningens styrelse om nogle uger præsenterer et stort oplæg om, hvilke pejlemærker der bør samle skoleformen i de kommende år.
Udgangspunktet er, at efterskolerne bør forandre sig i takt med en foranderlig verden, hvor der stilles nye krav fra de unge, forældre, politikere og erhvervsliv m.fl. Udspillet opstiller en række pejlemærker, som skal sætte retning på det gode efterskoleliv, men også rejse debat om det mindre gode i skolernes praksis, som hver enkelt skole dermed må forholde sig til.
»Vor hensigt er ikke at blande os i hver enkelt skoles drift eller pædagogik, men vi sætter en retning og giver inspiration til udvikling. Vi sætter en ramme op om, hvad vi mener, der bør samle skoleformen,« siger Troels Borring.
Vil være proaktiv
Der lægges samtidig op til forskellige udviklingstiltag:
Hvad med for eksempel at byde ind på en ny type ungdomsuddannelse, som flere eksperter efterspørger til de unge, der ikke passer ind i hverken gymnasierne eller på erhvervsskolerne, spørges der i oplægget om Efterskoleforeningens pejlemærker. Og der fortsættes: Hvad med at profilere efterskole-formen på bæredygtighed i undervisning og drift i en verden hvor klimaproblemerne vokser om ørerne på os, og hvad med at profilere os internationalt?
Det er første gang, Efterskoleforeningen samlet beskriver sit verdensbillede i forhold til udfordringer, og hvordan skoleformen bør forholde sig til omgivelserne. Samtidig lægges op til nogle beskrivelser af, hvad der er god efterskoleskik inden for områder som dannelse, kultur, den gode arbejdsplads mv.
»På en måde kan man se det som vores bidrag til en kvalitetsdebat. Vi sætter nogle pejlemærker op for, hvad der kendetegner den gode og optimale efterskole, men det bliver naturligvis fortsat bestyrelse, ledelse og medarbejdere på hver enkelt efterskole, som må forholde sig konkret til, hvordan det så skal tage sig ud. Men i en tid, hvor mange
taler om at verden splittes op, er det væsentligt for os at sige, at der inden for efterskole-formen er meget som samler os. Vi er 261 efterskoler med et fælles sigte og vi kan inspirere hinanden,« siger Troels Borring.
Tag samfundsansvar
Det samlede oplæg til Efterskolen i en foranderlig verden bringes her i bladet om nogle uger og vil blive genstand for debat på foreningens årsmøde i marts. Men det er stadig hensigten, at det skal danne grobund for nye udspil, som placerer skoleformen centralt i løsningen af både uddannelsespolitiske og samfundsmæssige problemer.
Et eksempel er det forslag om socialt ansvar, som er på vej fra en arbejdsgruppe under styrelsen.
»Vi har et fælles mål med politikerne om at skabe de bedste vilkår og muligheder for vores børn og unge, og vi har en forpligtigelse til at byde ind med løsninger, så vi får mest ud af de fælles penge. Derfor må vi som skoleform tage et samfundsmæssigt ansvar og byde ind som en troværdig medspiller. Det giver i sidste ende den enkelte skole frihed til at udforme sit tilbud, men jeg tror også vores åbenhed og vilje til at byde ind med konstruktive løsninger er årsag til, at der regnes med os politisk.«
Fortsat brug for mangfoldighed
Troels Borring lægger vægt på, at skoleformens styrke er en stor mangfoldighed i tilbud, pædagogik, skolestørrelser mv.
»Nogle unge vil trives bedst på en mindre skole, mens andre vil udfolde sig på en stor skole. Derfor skal vi ikke være så optagede af diskussionen om store kontra små skoler, men derimod om, hvordan vi som skoleform har et tilbud til alle unge. Vores tilbud skal matche det, de unge har brug for at få med videre i livet. Desuden bør vi fokusere på, hvordan vi kan bidrage til de grupper af unge som ikke i dag frekventerer efterskolerne. Det bør vi indrette vores pædagogik og markedsføring efter, men vi skal også sikre, at de økonomiske tilskud cirkulerer på en sådan måde, at de forskellige typer af efterskoler har mulighed for at eksistere, ligesom der gerne må være en økonomisk tilskyndelse til, at vi løfter samfundsmæssige opgaver,« siger Troels Borring med adresse til et kommende forslag om et socialt taxameter.
Her vil forslaget være, at en lille del af skoleformens samlede økonomi følger socialt sårbare elever og dermed giver skolerne et direkte incitament til at løfte en større del af den samfundsmæssige opgave med inklusion af disse unge.
Samtidig peger foreningens formand på udfordringen med at mindske frafald.
»Det er et indsatsområde på hver eneste efterskole, men vi er også nødt til at udvikle vores indsats sammen med eksterne aktører som kommuner, uu-centre og ungdomsuddannelser. Vi har ikke isoleret som efterskoler en samfundsmæssig opgave at løfte på frafaldsområdet, vi skal også være aktive og synlige i forhold til de øvrige aktører omkring de unge, fordi vi har noget at byde ind med.«
Brug for fælles idealer
Troels Borring ser i det hele taget efterskoleformen som medspiller på en stor bane. I det lys skal det kommende udspil omkring skoleformens pejlemærker i en foranderlig verden ses.
»Vi er nødt til at have en fælles forståelse for, hvordan vi f.eks. ser mulighederne i efterskolens særlige dannelsespædagogik, undervisning og samvær, og hvordan vi fremmer det bedste. Vi er nødt til f.eks. at have et fælles ideal om bæredygtighed, så dannelsesperspektivet står i centrum, og det skal være på en sådan måde, at vi ikke bare selv forstår det, men så vi kan forklare det til omverdenen.«
De senere år har Efterskoleforeningen indledt en række udviklingsprojekter, som åbner sig mod eksterne aktører. Det gælder et projekt med kriminalitetstruede unge, projekter om relationspædagogik eller innovation eller nyeste skud på stammen i form af et samarbejde mellem en række efterskoler og større industrivirksomheder.
»Vores skolevirke skal tage bestik af, hvad Danmark har brug for i forvandlingen fra velfærdssamfund til konkurrencestat, hvor uddannelse mere end nogensinde bliver et konkurrenceparameter. Derfor skal vi også som skoleform arbejde på at komme til at stå stærkere i det internationale samarbejde. Vi skal ruste de unge til at møde verden,« siger Troels Borring.
En dør til verden
Han peger bl.a. på, at det ikke alene bør handle om flere studieture, men også om at åbne skolens døre mere for verden.
»Loven og traditionen tilskynder os til at rekruttere elever fra Danmark og til dels fra græseregionen. Men et mål kunne være, at det på sigt også bliver en reel mulighed for unge fra Europa at tage på et ophold på en dansk efterskole. De unge rejser mere ud i dag, så hvorfor ikke skabe muligheder for at unge fra Hamburg eller Amsterdam bruger danske efterskoler som et udviklingsår, hvor de får international erfaring. Det vil samtidig være et stort bidrag til de danske elever. I et større perspektiv vil det være med til at åbne Danmark mod verden,« siger Troels Broring.
torben@magasinhuset.dk