Dato: 08. February, 2011
Forfatter: Lise Stadelund
, Lærer på Skolerne i Oure
Hvordan implementeres prøveformen i den daglige undervisning? Kan vi skabe ejerskab hos eleverne for deres afsluttende mundtlige prøve i dansk? Mit møde med synopseprøven blev startskuddet til en anderledes måde at angribe min danskundervisning.
I mit daglige virke som dansklærer i 9. klasse på Skolerne i Oure fylder de afsluttende prøver rigtig meget i planlægningen og afviklingen af undervisningen. Som efterskolelærer møder jeg oftest en klasse bestående af cirka 20 elever med meget forskellig danskfaglig baggrund. Vi skal sammen bygge videre på deres erfaringer, faglighed og oplevelser med danskfaget. Vi skal nå det fastsatte pensum og samtidig give plads til fordybelse og spontane indfald på baggrund af mødet med nye vinkler og udtryksformer.
Faglig nysgerrighed
Da jeg besluttede at benytte prøveform B i skoleåret 06/07 var det med en faglig nysgerrighed som igangsætter. Jeg havde mødt prøveformen som censor i 10. klasse på en nabo-efterskole og set nogle meget interessante og vedkommende tekstoplæg. Eleverne mødte til prøve med en anden glød og begejstring og havde tydeligvis et ejerskab for teksten og fremlæggelsen. Jeg gik derfra og var overbevist. Denne prøveform skulle udfordres.
Årsplanlægning med afsæt i temaer
Jeg påbegyndte min årsplanlægning med det sigte, at jeg ville indkredse nogle temaer, som måske kunne danne grundlag for de fordybelsesområder, eleverne skulle trække det kommende forår.
I stedet for at tænke i genreforløb udarbejdede jeg en række temaer og herunder blev de forskellige genrer og udtryksformer repræsenteret.
Jeg brød op med min vante måde at skabe genrekendskab på, og lod temaerne danne det fælles fundament for tilgangen til analyse og fortolkning. Analysen blev ikke sløjfet, men den faglige samtale var hele tiden holdt op på temaet. Den enkelte genres kendetegn blev bragt i fokus, og forskelle og ligheder mellem udtryk blev sammenlignet. Dette banede også vejen for at få bragt den perspektiverende del ind i samtalen.
Involvering og evaluering
Får at give elevernes indsigt i synopseprøven evaluerede vi ofte et tema ved, at eleverne i grupper eller alene udarbejdede en synopse med de relevante analyse - og fortolkningspunkter samt bud på perspektivering, som de enten afleverede til mig eller fremlagde for resten af gruppen. Vi "legede" så at sige prøve i den daglige undervisning, og eleverne agerede censorer og kom med uddybende spørgsmål. Dette oplevede både eleverne og jeg som en særdeles vellykket evaluering, men det gjorde også arbejdet med de "rigtige" synopser en del nemmere for begge parter.
Vi afsluttede ligeledes et forløb med, at vi i fællesskab kom med bud på mulige fordybelsesområder til de enkelte temaer. Dette øgede elevernes bevidsthed om genre, temaer og deres kendskab til udtryksformer, kendetegn og faglige sammenhænge.
Udvikling af fagligt samarbejde
Der var en del udfordringer undervejs. Dels skulle jeg se på mine tidligere prøvetekster med nye øjne og turde at smide dem ind i undervisningen eller helt undlade dem. Jeg skulle jo være åben over for elevernes egen tekstvalg, og samtidig gjorde temaplanlægningen, at jeg ikke kunne tænke så meget i de faste genrer.
Jeg samlede lidt sammen undervejs og blev faktisk tvunget ud i et tæt fagligt samarbejde med en del af mine kollegaer, da vi hurtigt erfarede, at vores tekstsamling lynhurtigt voksede, når vi forberedte nye temaer sammen.
Det første forår knoklede vi med at skabe det store tekstmæssige overblik, og det gjorde, at vi allerede kom til at tale om nye temaer og muligheder for det kommende skoleår. Virkelig et spændende fundament for den faglige udvikling og samarbejde på skolen.
Jeg svedte det forår, da eleverne arbejdede med deres synopser. Jeg havde mere eller mindre sluppet styringen og skulle være vejleder og rådgiver, hvilket var den største udfordring. Jeg kunne ikke egenrådigt bestemme de tekster og oplæg, der skulle prøves i. Men jeg kunne samtidig fornemme, at de oplæg, der blev arbejdet med, for størstedelen var elevernes "egne", og det smittede af på indsatsten og lysten til at skabe et godt resultat.
Det blev en god oplevelse for langt de fleste elever at gå til prøve. De var forberedte og vidste, hvad der skulle ske. Samtidig var de nødt til at udvise initiativ og engagement fra begyndelsen af prøven. Jeg var meget rolig og afslappet på prøvedagen. Kunne rette fokus på den ene elev, der var på, og følte, at de 20 minutter var godt fyldt ud. Selvfølgelig var der smuttere undervejs. Det kan denne prøveform ikke sikre. Men min erfaring viser, at det for størstedelen ag eleverne er et plus, at de er forberedte.
Oplæg og udvikling
På Skolerne i Oure afslutter samtlige elever deres 9. klasse i mundtlig dansk med prøveform B. Der er afholdt interne oplæg for alle skolens dansklærere, også skolens 10. klasses lærere. Prøveformen er obligatorisk i 10. klasse, og da de fleste efterskoler har 10. klasses elever, er det oplagt, at der indgås et fagligt samarbejde med synopseprøven som fokus. Vi introducerer også en prøveform, som eleverne støder på både i engelsk og tysk. Dermed skaber vi sammenhæng og præsenterer en prøveform, der ikke ligger langt fra de opgaver og den undervisning, eleverne møder igennem deres skolegang.
Ideer og fordybelsesområder
Mulighederne for temaer og fordybelsesområder er mange, og de bedste erfaringer, jeg har gjort, har været at kombinere genrer og tema, for eksempel "Livsstil i reklamer". Her er det tydeligt for eleven, hvilke genrer der henvises til, men også hvor i opgivelserne, der skal hentes perspektivering fra. Med hensyn til reklamer er det lige til for eleven at finde et oplæg, de finder interessant.
I undervisningen er fokus på de virkemidler der benyttes i både trykte – og levende reklamer. Symboler, farvesymbolik og fortolkning. Perspektiveringen kan hentes i artikler omkring kropsidealer, mediernes magt eller livsstil og segmenter.
Litteraturhistorisk kan temaer og genrer kombineres, og dermed får eleverne mange forskellige vinkler på den samme periode, eksempelvis "Det moderne gennembruds kvinder", "Den folkelige realisme i digtningen" og "Det moderne gennembruds malere".
Ligeledes kan et fordybelsesområde som "00erne" vinkels på utallige måder. Eksempelvis "Udtryksformer i 00erne" – et område hvor stort set samtlige genrer kan inddrages, men hvor fokus i perspektiveringen skal holdes på tendenser indenfor kommunikation, medier og nye samværsformer. Netop samtalen med klassen efter et afsluttet tema skaber mange nuancer og gode ideer til de færdige områder.
Jeg kan kun opfordre til, at dansklærere næste gang, der skal planlægge et forløb, et tema eller udvikles årsplaner, har øje for prøveformens mange muligheder og tænker på mulige fordybelsesområder og tekstoplæg.