I fem år har Nordborg Slots Efterskole lagt vægt på det naturvidenskabelige. På en skole der emmer af fortid, er det fremtiden, der er i søgelyset. Her træder nogle af morgendagens ingeniører, programmører, biokemikere og molekylærbiologer deres første tech-skridt Af trappens blanke trin, rundede af århundreder, føres man op til lokalerne, hvor fremtiden tegnes, og hvor de tekniske tænkere in spe oplæres til fremtidens slagmark, hvor våbnene er kreativitet, omstillingsparathed og innovation, og hvor modstanderne formentlig skal findes i Indien, Kina, Rusland og Brasilien.

For nærværende øves der med Lego. Scienceholdet er i gang med megatronicsmodulet –robotbygeriet.
20 drenge og en pige, der alle er elever på Nordborg Slots Efterskole forbereder sig til årets Lego League, hvor deltagerne, fra forskellige skoler, dyster i netop discipliner som teknisk tænkning og kreativitet. Her skal bevægelsen analyseres i de mindste bestanddele.
»Der er ikke noget, der er ”bare” her,« fortæller Bolette Gadkjær Kristensen, der er lærer på skolens sciencelinje.

Erhvervsrettet
En linje skolen oprettede for fem år siden, da man håbede på et samarbejde med Danfoss Universe. Det blev dog aldrig rigtigt til noget, da målgruppen der er en tand yngre end efterskolealderen. Men skolen så alligevel et behov. Dels har det naturvidenskabelige været nedprioriteret i folkeskolen, og dels er der et behov i erhvervslivet for kloge hoveder med en naturvidenskabelig baggrund. Og eleverne fra Nordborg stopper typisk heller ikke deres virke der.

»Som udgangspunkt tager vores elever videre på HTX eller andre tekniske uddannelser. Det er en stor interesse hos dem, og ikke bare en grille, de skal prøve af. Det er fremtidens ingeniører, der går her,« siger Rune Madsen, forstander på Nordborg Slots Efterskole.

Og undervisningens indhold er da også lagt an på at skulle være erhvervsvenlig.
»Vi forsøger, at gøre det brugbart, og give eleverne en forståelse for, hvordan virksomhederne arbejder. Så det er noget eleverne kan bruge senere i livet,« forklarer Bolette Gadkjær Kristensen. Hun peger blandt andet på, at eleverne for eksempel under forberedelserne til Lego League arbejder med effektivitet. Det handler ikke blot om, at få opgaverne løst. Det handler også om at gøre det smart. En af sidste års elever, har allerede etableret sin egen virksomhed og har ingen ringere end Microsoft på kundelisten.

»Og Lego er et smart redskab. Det giver dem virkeligt tingene i hænderne,« lyder det fra Bolette Gadkjær Kristensen.Faglighed og håndgribelighed går hånd i hånd her.

Fremtidens ingeniør
En af de 21 elever er Jesper Mikkelsen Post fra Vamdrup. Han er 16 år og indrømmer gerne, med et smil på læben, at han stadig leger med Lego med sin femårige lillebror.
Han er fra landet, og havde svært ved at finde ligesindede – nørder – men her er han konstant omgivet af dem.
»Det er en storoplevelse, og en stor omvæltning at komme her. Man kan virkeligt lære noget. Vi har tre engagerede lærere, der alle er ildsjæle og virkeligt går op i det. Og udover det sociale, man får på en efterskole, får jeg her også en masse fagligt. Vi, eleverne, snakker meget om det, vi laver, også i fritiden,« fortæller Jesper Mikkelsen Post.

Han arbejder med programmeringen af de små Lego-robotter, der skal klare alskens opgaver på en bane på størrelse med et lille bordtennisbord. Robotterne skal kunne køre, løfte, skubbe og skrabe. Mange ting skal fra A til B og nogle videre til I, J, K og Z. Der er ikke noget, der er ”bare” her.

Mens andre tager sig af at bygge og beregne, og andre af rapportskrivning – det er et undervisningsforløb – brænder Jesper Mikkelsen Post for at fortælle robotterne, hvad de skal gøre og hvornår.
»Jeg har altid været meget interesseret i naturfag. Mest elekronik. Jeg kan godt lide den systematik, der er i tingene, og jeg har altid været meget teknisk anlagt. Det er fedt at lægge tingene sammen, så de når noget højere, end man troede, men det dur jo ikke, hvis der ikke er noget program, der styrer dem,« lyder det fra Jesper Mikkelsen Post.

Går det som han håber, uddanner han sig til svagstrømsingeniør. Hans interesser ligger nemlig primært inden for computer, mobil og tv-verdenen.
En verden han er ved at finde vej ind i på sciencelinjen på Nordborg Slots Efterskole.
»Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle, der var noget, der mindede lidt om science her, men jeg er glad for, at jeg valgte at gå på efterskole. Her er der også alt det sociale,« siger Jesper Mikkelsen Post.

Hipt
Tidligere frygtede man den fremtidige mangel på folk med naturvidenskabelige kompetencer, men de seneste år er naturfagene ifølge Bolette Gadkjær Kristensen blevet mere populært.
»Naturfag er blevet hipt. Eleverne har en erkendelse af, at det er ok at være nørd, og her har de lov til at være sig selv. Eleverne er meget målrettede mod universitetet, og med deres interesse stiger vores niveau også. Vi kan trække dem længere, når de kommer med interessen,« siger hun.

Forstander Rune Madsen er enig i, at bøtten er vendt. Han mener, at naturvidenskab har halet ind på de humanistiske fag – også i folkeskolen.
»Der er jo også en vækst og en masse spændende nye jobs inden for den her verden. For eksempel i vindmøllebranchen og de store it-industrier, hvor den teknologiske udvikling altid sker meget hurtigt,« siger han.
20 drenge og en pige, alle elever på Nordborgslots Efterskole, fletter fingre og hjerneceller, ikke mindst hjernecellerne, med Legoklodser, der snart skal blive til robotter.

Der bliver virkeligt luftet ud blandt de små grå, og kreativiteten er sat på fuld udblæsning. Nørderne kommer

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter