På Vejle Idrætsefterskole er årets aviskonkurrence kønsopdelt. Lærerne ønsker at give plads til de stille piger, og til at drengene tager mere ansvarRedaktionslokalet er pyntet med blomster og stearinlys, og de arbejdende journalister drikker the mellem opringninger på mobilen, samtaler med redaktøren og research på internettet. Vejle Idrætsefterskole deltager, som så mange andre skoler i Ekstrabladets aviskonkurrence, og redaktionen ligner formodentlig mange andre skolers redaktion. Ved nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at redaktører og journalister alle er piger, der er ikke en dreng i lokalet. Til gengæld sidder der i et andet lokale en konkurrerende redaktion, som udelukkende består af drenge.

Vejle Idrætsefterskole har delt niende klasserne i drenge og piger. Det er andet år skolen forsøger sig med kønsopdelte hold i aviskonkurrencen, og lærerne håber, at eleverne ved udelukkende at være sammen med eget køn får en bevidsthed om, hvordan piger og drenge går forskelligt til en sag, og at det vil skabe plads til nogle af de elever, som ofte holder sig i baggrunden.
»Jeg tror, at nogle af de stille piger bedre kan komme til orde, og at nogle af drengene lettere kan få plads til at tage et ansvar,« siger Katrine Bech Karlsson, der er den ene af fire lærere i niende klasse. Hun forklarer, at aviserne sandsynligvis også vil blive forskellige. I hvert fald har lærerne observeret, at pigerne i brainstormen har lagt mere vægt på de bløde værdier end drengene.

Konkurrence
Når det handler om at vinde den interne konkurrence om, hvem der laver den bedste avis, er der dog ikke noget, der tyder på, at pigerne har en blødere tilgang. Benedikte Bangsgaard, der er valgt som den ene af to redaktører, er overbevist om, at pigerne vil vinde.
»Vi satser på at vinde, og det er fedt kun at være piger,« siger hun og forklarer, at netop det, at de kun er piger, kan give et forspring til drengene, fordi det giver mere ro, og man derfor lettere får styr på det, man er i gang med.

Drengehygge
Ifølge Peter Nielsen, der sidder og arbejder med en artikel, har drengene nu rigtig godt styr på det. Han synes, at man laver meget mere, når man kun er sammen med drenge, og han refererer til, at det blandt andet er fordi, der ikke går så meget tid med unødigt fnidder.
»Det er fedt med sådan en gang drengehygge,« siger han og fortæller, at drengenes avis bliver den bedste, fordi drenge tør gå mere til biddet og se tingene fra lidt nye vinkler.
»Jeg tror pigernes redaktion er mere strømlinet end vores,« siger han.

Forskelle kan skabe udvikling
Lærerne ser også, at eleverne går forskelligt til opgaven. De synes, at pigerne er bedre til at abstrahere og sætte problemstillingerne i perspektiv. Til gengæld har drengene lettere ved at provokere og vinkle skarpt.
»Det bliver spændende, om pigerne kan sælge deres avis og få den ud over rampen,« siger Claus Larsen, en anden af niende klasse lærerne. Han forklarer, at netop det, at eleverne bliver opmærksomme på forskellene, er med til at udvikle dem. På den måde får de fokus på noget, som de måske kunne forbedre.
»Der er flere af de tilbageholdende drenge, som giver udtryk for, at det er en god oplevelse at skulle gøre noget, man normalt ville vægre sig ved eller få for eksempel pigerne til at gøre,« siger Katrine Bech Karlsson og fortæller, at hun er sikker på, at drengene profiterer ved, at pigerne ikke er der.

Alle profiterer
Claus Larsen, der også var med sidste år, tror at piger og drenge på hver deres måde får stort set lige meget ud af den nye organisering.
»Sidste år gav alle udtryk for, at det havde været fedt at prøve kun at være sammen med nogle af samme køn, men eleverne pegede også på, at de savnede det andet køn,« siger Claus Larsen og forklarer, at i forhold til det faglige indhold var eleverne enige om, at det andet køn kunne gøre avisen bedre, fordi de havde andre værdier og vinkler på stoffet.

Den enkeltes læring
Netop de forskellige værdier og den forskellige måde at tackle arbejdsopgaverne vil Katrine Bech Karlsson bruge i de kommende elevsamtaler. Her vil hun konkret henvise til elevernes oplevelser i avisugerne, når hun taler med dem om, hvad de skal blive bedre til.
»kønsopdelingen har tydeliggjort nogle af elevernes styrker og svagheder,« siger hun og forklarer, at det for lærerne har givet en øget opmærksomhed på forskellene, og på hvad drenge og piger kan lære af hinanden.

Erfaringerne kan bruges
Claus Larsen er sikker på, at eleverne får rigtig meget ud af at betragte deres egne læringsprocesser i lyset af, hvordan det andet køn lærer, og han tror, at lærerne, når forløbet er evalueret, kan bruge erfaringerne i konkrete undervisningssituationer.
»det kan være, at vi laver et nyt forløb med kønsopdeling senere, eller at den enkelte lærer i nogle timer deler eleverne ind efter køn,« siger han.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter