Dato: 18. January, 2011
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen
, Journalist
Elever fra Vandel Efterskole fik varmen, da de personligt afleverede sækkevis af indsamlet vintertøj til unge uledsagede flygtninge på Røde Kors asylcenter Det er koldt denne torsdag formiddag i december måned. Temperaturen ligger lidt under frysepunktet, og i Vejle får kombinationen af sne, blæst og let frost bybusserne til at indstille al kørsel. Men 15 km derfra, udenfor asylcentret Børnecenter Sandvad ved Jelling, har en flok unge og voksne ingen problemer med at holde varmen. De slæber tøj. Gennemsigtige plastiksække fyldt med brugt vintertøj og sportstøj. På skift løfter de sækkene op fra traileren, finder forsigtigt fodfæste ned af den glatte kældertrappe og går ind i asylcentrets kælder. Her står et tomt rum klar til at modtage de mange sække tøj. Gruppen af elever og lærere fra Vandel Efterskole samt asylcentrets 15-18-årige drenge og voksne arbejder målrettet, og efterhånden vokser et bjerg af plastiksække op i kælderrummet.
Tøjshop i kælderen
»Hold da op. Der er 61 sække, 15-16 kilo i hver, et ton tøj. Det er bare at gå i gang,«
konstateringen kommer fra Marianne Holck, der er frivillig i Røde Kors asylcentret, og ikke længere ser stakken af sække, men konturerne af den tøjbutik, som snart skal fylde et af asylcentrets kælderrum.
Da de 15-18-årige uledsagede drenge fra Afghanistan, Irak, Iran, Syrien og Somalia ankom til Børnecenter Sandvad i foråret 2010, fik de lidt tøj. Men med vinterens komme har de fået akut behov for mere varmt tøj, og da rækker de 2000 kr., som de unge modtager månedligt til mad, tøj og fritidsaktiviteter ikke langt.
Samtidig skal kælderens tøjbutik tjene som aktivitet for de unge i vinterens løb.
»De unge flygtninge skal hjælpe med alle de dele, der ligger imellem modtagelse og tøjshop. Det gælder om at skabe meningsfuld beskæftigelse for de unge. På den måde får tøjshoppen også en vis terapeutisk effekt,« siger Marianne Holck, der for knap en måned siden påtog sig at sætte tøjindsamlingen i værk.
Bad efterskoler om hjælp
Marianne Holck, der i øjeblikket har sin søn på Ågård Efterskole, øjnede straks en mulighed hos de lokale efterskoler. Hun tog kontakt til Vesterlund, Balle, Vandel og Ågård Efterskole, der alle gav tilsagn om hjælp til indsamlingen.
På Vandel Efterskole kom Marianne Holcks henvendelse nærmest som sendt fra himlen. Skolen havde netop oprettet et valghold i frivilligt arbejde, der med opgaven fik et perfekt startprojekt foræret. Ildsjælene arrangerede indsamlingskonkurrencer imellem efterskolens elevhuse, fortalte om projektet i radioen, delte løbere rundt i byens private postkasser og fik lov til at tømme skolens glemmekasse. På blot tre uger lykkedes det de ihærdige elever og deres lærer at indsamle et ton tøj.
Bordfodbold som katalysator
»Bor her kun drenge? Hvordan går de i skole? Har de sådan noget som faste sengetider?« Trailere og bagagerum er tømt, alle er samlet i asylcentrets spisesal og frivilligkoordinator Ditte Enemark Sølbeck, fortæller og besvarer spørgsmål om drengens hverdag på asylcentret? Skråt bag hende og med front mod rækken af efterskoleelever skæver asylcentrets drenge generte over mod efterskoleleverne – 11 piger og 1 dreng – mens de smiler og med dæmpede stemmer småsnakker med hinanden. Senere vover de to grupper unge at tage skridtet videre til kontakt omkring et spil bordfodbold i aktivitetsrummet. Og da ildsjælene efterfølgende bliver vist rundt på drengenes værelser, begynder de unge at snakke med lidt med hinanden. Samtaler de senere vil få lejlighed til at bygge videre på.
Genvisit til fodboldkamp
Hvis det står til holdet af ildsjæle og deres lærer Claus Ottesen, er dagens møde med de unge flygtninge, nemlig kun det første af flere. På valgholdet har de snakket om at invitere de unge flygtninge på genvisit til en dag med venskabskampe i fodbold, fællessang, fællesspisning, gymnastik og musikalske indslag.
Og flygtningedrengene vil omvendt gerne vise de danske unge deres danse og byde på middag med retter fra deres hjemlande, fortæller Ditte Enemark Sølbeck, der bakker op om ideerne.
»Vores unge får mulighed for at møde unge på deres egen alder og få indblik i danske unge liv i den kulturelle udveksling, der vil ske. Samtidig er efterskolens elever væk fra deres forældre, de bor sammen og skal få det sociale til at fungere. Det kan vores drengene relatere til, og vi prøver også at køre nogle ting ligesom en efterskole,« siger Ditte Enemark Sølbeck.
De unge samles i aktivitetsrummet. Det er tid til at tage afsked, og Claus Ottesen beder de afghanske, somaliske, kurdiske og danske teenagere tage opstilling til et gruppebillede. De griner, snakker og hilser farvel med håndtryk.
Tænk, hvis det var mig
Mødet med de jævnaldrende flygtninge på Børnecenter Sandvad har gjort et stort indtryk på Vandels ildsjæle, heriblandt 16-årige Christine Dahlgaard.
»I mit hoved var et asylcenter noget helt andet end det, vi så. Det var rart at se, at de har det godt og har fladskærme. Efter at have besøgt asylcentret, er det nemmere at leve sig ind i deres situation. Tænk, hvis det var mig, der skulle leve uden mine forældre,« siger hun efterfølgende.
Også den direkte overlevering af tøjet til de jævnaldrende unge flygtninge har berørt Christine Dahlgaard:
»Jeg blev glad, da jeg så deres udtryk og hvor glade, de blev for tøjet. Det kan man jo ikke se, hvis man bare afleveret tøjet i en container.«
Flere af eleverne hæfter også sig ved de positive følelser, de selv har fået ved at hjælpe andre.
»Jeg har rigtig god samvittighed over at gøre en god gerning. Jeg vil gerne gøre en forskel for folk, nogle der har det svært,« fortæller 16-årige Ninna Pham oven på ildsjælenes første projekt ud i frivilligt arbejde.