Dato: 18. May, 2011
Forfatter: Jannik Hjarup
, journalist
Ingstrup Efterskole optimerer tilbuddene og tilbyder eleverne kurser i studieforberedelse og almen grammatik for at udfylde gabet mellem grundskole og gymnasium Hoppet fra niende eller tiende klasse og over til gymnasiet kan være lidt mere end en udfordring for nogle elever - det er et problem. Gymnasierne har længe klaget. Nu gør Ingstrup Efterskole noget ved det.
»Det er for mange for stort et spring, når de pludseligt skal hænge på det hele selv i gymnasiet. Og vi vil gerne klæde dem så godt på som muligt. Det handler jo om, at vi optimerer indholdet i vores undervisning og gør eleverne flyvefærdige,« fortæller Heidi Sivesgaard, der er viceforstander på Ingstrup Efterskole. Skolen lægger vægt på det boglige og henvender sig særligt til elever, der vil videre med en gymnasial uddannelse efter skolen.
Produktudvikling
Heidi Sivesgaard ser da også kurserne som en optimering af skolens tilbud til forældre og lærere.
»Det er del af vores værdiarbejde, hvor vi har optimeret på flere planer. Vi vil gerne gøre vores tilbud bedre. Det er en vare, vi sælger. Vi ved godt, at forældrene bruger mange penge på det her. Det er produktudvikling,« forklarer Heidi Sivesgaard. Hun forklarer gabet mellem gymnasiet og grundskolen med, at folkeskolen får flere og flere opgaver og derfor har svært ved at nå det studieforberedende arbejde.
Godt 50 procent af eleverne har fået noget eller meget ud af det studieforberedende, mens knap 60 procent sagde det samme om kurserne i almen grammatik. Det er endnu et stykke fra målsætningen på 95 procents tilfredshed, derfor ændrer man også lidt i konceptet til næste år, hvor kurserne bliver integreret i dansk- eller medborgerskabsundervisningen.
»Det er nogle af skolens tidligere elever der har givet udtryk for behovet. De fortalte, at de faldt i karakterer, og der var meget mere at aflevere. Vi er jo en boglig efterskole, så vi synes, at vi stiller rimeligt høje krav. Men vi vil gerne gøre eleverne mere effektive,« siger Heidi Sivesgaard.
Lærerne, der er involveret i tiltaget, har også kunnet trække på deres egne børn, som går i gymnasiet, og på den måde fået noget mere at vide om, hvordan dagligdagen egentligt hænger sammen, når man går i gymnasiet.
Grammatik
De unge kan ikke grammatik, når de kommer på Ingstrup Efterskole. Det har skolen sat sig for at gøre noget ved. Derfor sveder eleverne over grammatik og studieteknik. Eleverne skal begynde på gymnasiet med et overskud.
Det er måske ikke det sjoveste eller det mest sexede fag, der får eleverne til at række armene i vejret. Det er tørt, og det glider ikke altid lige let ned. Men det er en basal byggesten i fundamentet, og det er nogle gange som om, bygningen er ved at vælte.« Ordene er Malene Kroghs, lærer på Ingstrup Efterskole. Hun er ikke altid helt tilfreds med de grammatiske forudsætninger, som eleverne tropper op med, når de begynder på Ingstrup Efterskole. For ofte kommer eleverne med kun de mest basale grammatiske færdigheder, og det kan mærkes især i sprogundervisningen.
På med handskerne
Malene Krogh har derfor taget arbejdshandskerne på, fattet spaden, og hun går nu, sammen med eleverne, et grammatisk spadestik dybere. Hun underviser i almen grammatik og studieteknik.
»Det gør vi ud fra en mening om, at eleverne skal have et overskud, når de kommer på en gymnasial uddannelse, ligesom det selvfølgelig hjælper dem, så længe de er hos os. På nogle har det hjulpet. De har virkelig set dagens lys.« siger Malene Krogh.
Hun mener, at det (for) ofte er grammatikken, der står for skud, når det kniber med at nå det hele i folkeskolens travle danskundervisning, og at nogle dansklærere har berøringsangst over for disciplinen, fordi det er lidt tørt og ikke særligt populært blandt eleverne.
»Vi oplever, at mange af de elever, der begynder her, ikke har fået den nødvendige grammatik ind,« siger Malene Krogh.
Flere dansktimer
For at det ikke skal gå samme vej på Ingstrup Efterskole, er der indført flere dansktimer til at gennemføre de to nye kurser, der i år har ligget som særskilte kurser – et appendiks, der ikke var knyttet til fagenes øvrige indhold. Men fra næste år bliver de inkorporeret som en del af den øvrige undervisning. På den måde kan man bruge for eksempel tekster fra den almindelige undervisning, når man skal lære almen grammatik eller studieteknik. Eleverne har også ytret ønske om, at kurserne bliver spredt ud over skoleåret. I år har de ligget i begyndelsen, og for mange efterskoleelever har travlt med for meget andet netop der, hvor man skal begynde på et nyt kapitel i ens skoleliv.
Kurserne, der er obligatoriske for alle skolens elever kører over ti timer, og udløser et kursusbevis, ligesom man får karakter i den almene grammatik, men ikke i studieteknik.
Systemet, der undervises efter, er et system, der er udviklet på Brønderslev Gymnasium – Fra ord til Sætning.
»Hvis bare nogen havde lært mig det, da jeg gik i skole… Det kan godt være man havde været ligeså latterlig, og rendt rundt og lavet alt muligt andet alligevel. Men så havde man måske ikke behøves at regne det hele ud selv. Det var derfor, vi tænkte, at det her må vi gøre. Og jeg er sikker på det virker,« lyder det fra Malene Krogh.