Dato: 08. September, 2011
Forfatter: Svend Krogsgaard Jensen
, journalist
Test styret fra Cambridge University og brugerbetalte certifikater, som giver adgang til udenlandsk uddannelsesinstitutioner, får mere og mere plads på efterskolerneFlere og flere efterskoler tilbyder undervisning rettet mod en test, der udstyrer eleverne med et certifikat. Et bevis på at elevens engelskkundskaber har en kvalitet, der giver adgang til universiteter i udlandet eller kan sikre et studentervisa i en række engelsktalende lande.
Mindst ti efterskoler sender således elever til prøver i et system kaldet ESOL, som Cambridge University længe har tilbudt rundt i verden. Det oplyser sprogkonsulent ved Studieskolen Mette Møller Christensen. Studieskolen har rettighederne til de fleste ESOL-tests i Danmark.
Et andet system, som Cambridge University har udviklet under betegnelsen IGCSE, benyttes i hvert fald på 20 af landets efterskoler.
Certificeringstanken er fælles. Men også den centrale styring fra Cambridge University og brugerbetalingen er en del af begge systemer.
To konkurrerende systemer
De to systemer omtales i efterskolekredse begge som Cambridge-engelsk og konkurrerer om at få foden indenfor på efterskolerne. At konkurrencen er reel kan projektleder i Efterskoleforeningen Jakob Clausager Jensen bekræfte. Han fortæller, at han blev kontaktet af konsulent Tim Larken fra Cambridge University, som ville have foreningen til at blåstemple det system, der hedder IGCSE.
»Vi kunne selvfølgelig ikke som repræsentant for alle efterskoler pege på et system frem for et andet,« siger Jakob Clausager Jensen og forklarer, at det må være op til den enkelte skole at afgøre, hvad de foretrækker, hvis de ønsker at gå ind på området.
ESOL
Det ene system, kaldet ESOL, er det ældste af de to og er oprindelig tænkt til elever på gymnasieniveau og der over. Systemet giver på de højeste niveauer direkte adgang til en række engelsksprogede universiteter. Danske efterskoleelevers engelskkundskaber er af en karat, så de ofte er i stand til at opnå gode resultater ved eksaminationerne. Forstander på Skovlund Efterskole, Henrik Vejsig, fortæller, at 20 elever på hans skole denne sommer har gennemført eksamen på det næsthøjeste niveau, som kaldes CAE. ESOL systemet opererer med flere forskellige niveauer. Det betyder, at det er tilpasset både dygtige og lidt svagere elever. De forskellige niveauer giver selvsagt adgang til forskellige uddannelsesinstitutioner.
IGCSE
Det andet system går under betegnelsen IGCSE og er mere omfattende end ESOL. Undervisning efter IGCSE standarder udbydes i 140 lande, og det er muligt for eleverne at blive testet i op til 70 fag inklusiv engelsk.
Systemet opererer med flere niveauer. Et niveau, kaldet O-level, passer til folkeskolens afgangsprøver. Her kan eleverne tilmelde sig testen på to niveauer – basis og udvidet. IGCSE på O-level er udviklet, så det forbereder eleverne til det videre uddannelsessystem, men med en international vinkel. Det betyder at efterskoleeleverne ikke med certifikatet fra IGCSE får direkte adgang til universitetet og lignende læreranstalter, men kvalificerer sig til næste uddannelsesniveau, som typisk er gymnasiet. Her kan de søge ind på nogle af de internationale linjer, som en række gymnasier udbyder.
»Eleverne får dels adgang til de internationale linjer på gymnasierne og dels vænner de sig til en undervisning og en eksamensform, som er anderledes end den danske,« siger Rolf Ebbesen, der er international koordinator og ansvarlig for arbejdet med IGCSE på Skals Efterskole
Den centrale styring
Begge systemer styres fra Cambridge University, som stiller krav til skolerne.
For ESOL’s vedkommende er der tale om krav i forbindelse med eksaminationen. Det kræves, at eleverne testes af censorer og eksaminatorer udpeget af Cambridge University - i Danmark repræsenteret ved Studieskolen. Og eleverne må ikke benytte nogen former for hjælpemidler.
»Lærerne får ikke lov at føre deres elever til eksamen, og resultatet af testen sendes direkte til eleven,« fortæller forstander Henrik Vejsig fra Skovlund Efterskole.
Elever, der skal til eksamen under det andet system, bliver eksamineret af deres egen lærer. For IGCSE systemet ligger den centrale styring i en godkendelsesproces, som den enkelte skole skal igennem.
»Cambridge Univesity har et korps af inspektionsfuldmægtige. Nogle af dem har været her på skolen, hvor de minutiøst har set på vores værdier, vores organisering, på lokalerne og ikke mindst på lærernes kvalifikationer,« fortæller international koordinator Rolf Ebbesen fra Skals Efterskole.
Skals som moderskole
Skals Efterskole er som en række andre danske efterskoler godkendt som Centerskole. En Centerskole har ret til at gennemføre eksaminer efter Cambridge-IGCSE.
Som noget nyt er Skals Efterskole i foråret blevet godkendt som ”Moderskole”. Det betyder, at det nu er Skals Efterskole, som har lov at godkende andre skoler i Danmark.
»Vores forstander har i maj måned været rundt på 15 skoler og godkendt dem til at undervise efter IGCSE systemet i dette skoleår,« siger Rolf Ebbesen.
Finansiering
Den økonomiske model er forskellig for de to systemer. For ESOLs vedkommende betaler eleven en afgift for at blive eksamineret. Udgiften varierer afhængigt af på hvilket niveau, man ønsker at tage en test.
»Sidste år betalte vores elever mellem 1200 og 1800 kr. for at komme til eksamen,« fortæller forstander Henrik Vejsig fra Skovlund Efterskole og forklarer, at resten af udgiften til materialer og lærerkræfter dækkes af skolens almindelige budget.
Under IGCSE betaler Skals Efterskole et årligt beløb til Cambridge University. Beløbet giver skolen ret til at undervise frem mod og gennemføre eksaminer. Eleverne betalte sidste år cirka 500 kr. pr. fag, de ønskede at blive testet i. Udgiften til materialer og lærerkræfter afholdes inden for skolens normale budget.
Fremtiden Den internationale dimension får større og større bevågenhed i hele samfundet, og et stigende antal efterskolerne følger som nævnt denne trend. Det har blandt andet medført, at nogle efterskoler sætter yderligere initiativer i gang i forhold til certificeringstanken.
I dette skoleår tilbyder Skovlund Efterskole således det amerikanske certificeringssystem, TOEFL.
Skals Efterskole har planer om at søsætte en IGCSE-klasse med fem fag i det kommende skoleår.
Det betyder, at eleverne med det nye diplom i hånden kan få adgang til de gymnasier, der udbyder internationale linjer.
»Ikast Gymnasium tilbyder for eksempel en IB uddannelse. Undervisningen i vores kommende IGCSE-klasse vil være rettet mod at give eleverne de kompetencer, der er nødvendige for at begynde på IB,« fortæller international koordinator på Skals Efterskole, Rolf Ebbesen. Han forklarer. at det også har den fordel, at efterskolen kan modtage internationale elever, som for eksempel børn af udenlandske ansatte på store virksomheder som Grundfoss og lignende. Børn som har brug for den internationale certificering.
Mere om emnet i Efterskolen nr. 3 2011. Find bladet som pdf under tidligere numre.