Efterskolerne fylder meget i udkantsdanmark. Derfor kunne regeringen tage efterskolerne med i sin strategi for at gøre noget for dem i yderområderne, hedder det i dette redaktionelle synspunktOptimisme er en fantastisk egenskab. Selv når omgivelser og vilkår ser sorte ud, så har optimisten en befriende tilgang til livet. Problemer bliver til udfordringer, som siden bliver til muligheder. Selv den vanskeligste sag kan vendes til en win-win-situation.
Midt i begejstringen tillader jeg mig så at minde om, at optimisme under tiden også kan være det rene skalkeskjul for naivitet og narreværk. Men det er naturligvis kun, hvis man ikke tror på optimisterne, for de har en stærk overtalelseskraft.
Om de hopper på narreværket ude i Vestjylland er sikkert for tidligt at spå om. Men i månedsvis har vestjyder, lollikker, bornholmere og andre i udkanten af Danmark kæmpet for at komme på det politiske landkort. Kampen er lykkedes der hen, at regeringen har lovet dem brede motorveje og rumlestriber. Optimisterne mener, det for det første vil dæmpe protesterne fra udkantsdanmark og for det andet reelt vil løse nogle af de vækstproblemer, der er, jo længere man er fra hovedstaden og E45.
Argumentationen var den samme for år tilbage, da nordjyske borgmestre med sydgående mundvige og fuger i panden drog til København for at tale deres sag. De fik også motorveje ad libitum med hjem under armen. Optimisterne troede på fremskridtet og motorvejenes lyksaligheder. I dag kæmper Nordjylland som aldrig før med fraflytning og arbejdsløsning. Ikke på grund af motorvejene, men fordi optimisterne tog fejl i antagelsen af, at motorveje i sig selv løser problemet.
De vil nok med tiden opleve det samme i Vestjylland.
Der er andre løsninger på udkantsdanmarks problemer. Og der skal givet en hel palette af løsningsforslag til. På denne plads er det nærliggende at pege på uddannelse som et godt bud på, hvordan der skabes udvikling, arbejdspladser og hvordan fraflytningen fra heden mindskes.
Før sommerferien fik vi nye tal fra Undervisningsministeriet, som viser, at efterskolernes 10. klassetrin medvirker til at udligne skævvridningen af uddannelsesniveauet i Danmark.
Vi vidste, at der er problemer med at hæve uddannelsesniveauet, jo længere ud på landet man kommer. Men efterskolerne slår positivt igennem i statistikken ved at bidrage med en meget stor andel af unge, der vælger gymnasieuddannelse uden for hovedstadsområdet.
Mange unge i de lidt uddannelsesfremmede områder får mod på videre skolegang, når de har haft et år på efterskole. Dermed er efterskolerne i sig selv en rigtig god medicin for udvikling i udkanten. Det perspektiv burde politikerne interessere sig for af den simple grund, at vi ved, det virker. Optimisme er godt og befriende, men fakta og erfaring er nu heller ikke dårlige egenskaber at bygge på. Vil man hjælpe udkantsdanmark er det værd at kigge på vilkårene for efterskoledrift i stedet for at beskære så hårdt, at det risikerer at ramme efterskolerne, som i mange områder – langt væk fra hovedstaden og E45 – er med til at skabe liv, håb og udvikling.
Så Lars Løkke og kompagni kunne også i udkantstrategien vælge at prioritere efterskolerne.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter