Efterskolerne skal i langt højere grad fokusere undervisningen på at blive begyndelsen på en ungdomsuddannelse Hvis efterskolerne vil stå stærkt politisk, må de indrette undervisningen til at være begyndelsen på en ungdomsuddannelse. Det kræver målretning i forhold til, om eleverne skal på erhvervsuddannelse eller gymnasium. Sådan lød en del af budskabet, da gymnasierektor Anders Østergaard fra Langkjær Gymnasium i Tilst ved Århus talte for 110 efterskolelærere og forstandere på konference om udvikling af 10. klasse for ny lig.
Anledningen var bl.a., hvordan efterskolerne kan bidrage til, at flere får en ungdom-suddannelse og i særdeleshed, hvad det kræver af 10. klasse.
»Tager I ikke udfordringen om, at 10. klasse skal være begyndelsen på en ungdomsuddannelse alvorligt, så får I det rigtigt svært fremover. Der er en klar politisk dagsorden om, at flere skal igennem ungdomsuddannelserne, og her deler gymnasier og efterskoler skæbne. Hvis vi ikke matcher markedets behov og skaber plads til alle unge, har vi problemer. Jeg tror faktisk ikke, efterskolerne klarer den del af opgaven godt nok i øjeblikket,« sagde Anders Østergaard.
»Efterskolerne er gode være- og dannelsesteder, men i mindre grad uddannelsessteder med fag og prøver,« sagde rektoren, der også efterlyste en klarere afspejling af efterskolernes værdigrundlag i deres undervisning, og ikke kun i samvær og profilfag.
Efterskoler som etablerer anderledes 10. årgang uden de klassiske prøver, bør i Anders Østergaards optik gøre meget ud af at beskrive elevernes kompetencer, når de sendes videre til ungdomsuddannelserne.

Målret skoleåret
På gymnasierne er der nu flere steder både 30 og 32 elever i klasserne.
Det nytter ikke, at eleverne stiller med 30 forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at studere. Vi har brug for unge med stærke personlige kompetencer, der samtidig er forberedte på studiet. Efterskoleelever kommer med en stærk personlig platform, og det er en god forudsætning for stort set alt. Men vi har også brug for, at de er studieparate.«
Århus-rektoren opfordrede bl.a. efterskolerne til at give eleverne tilbud om at målrette deres skolegang imod enten erhvervsudannelserne eller de gymnasiale uddannelser.
»Efterskolen skal ikke være en rundkørsel med mange veje ud. Der skal tvært om være en meget synlig vej hen imod en ungdomsuddannelse. I er nødt til at have fokus på de ungdomsuddannelser, jeres elever skal fortsætte i, og jeg kan kun opfordre til, at der etableres samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og efterskolerne. Ingen af os har råd til at lade være,« lød det fra Anders Østergaard, der opfordrede Efterskoleforeningen til at tage kontakt med gymnasieskolernes rektorforening for at få etableret et samarbejde.

Rektorens
efterskolevision

Efterskolerne kan være et stærkt bidrag til at få flere unge i uddannelse. Gymnasierektor Anders Østergaard opstillede på 10. klasses konference en vision for, hvordan hans drømmeefterskole så ud, hvis han selv var forstander:
Det ville blive en ren 10. klasses efterskole med fokus på at målrette undervisningen mod ungdomsuddannelserne. Elevflokken skulle tilsammen udgøre en smeltedigel med et flertal af stærke og målrettede elever, men med plads til 20 procent elever med udfordringer og 20 procent af anden etnisk herkomst.
Lærerne skulle rekrutteres blandt den pædagogiske avantgarde og pædagogikken tage udgangspunkt i mange måder at lære på og nye it-redskaber.
Efterskolen er en ø, men der skulle etableres mange fysiske og virtuelle broer ud i verden – både globalt og til ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
Demokratiske processer og elevernes personlige udvikling skulle gennemsyre skolehverdagen og også være en del af den faglige sammenhæng.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter