Isolering af rygere på ”ikke hyggelige” rygesteder virker forebyggende. Efterskole beretter om erfaringerneEt valg, der, som det ser ud i dag, stadig ligger hos skolerne. På Midtsjællands Efterskole, har vi de sidste par år, med jævne mellemrum, tilpasset vores rygepolitik, så den passer bedre ind i tiden.

I år valgte vi at gå lidt anderledes til sagen omkring rygerne. Ud fra vores papirer skulle vi pr. 15. august modtage seks rygere, og det var for os vigtigt at være helt klare i beskeden til dem omkring vores rygepolitik. Vi nedsatte et udvalg på tre personer, som skulle tænke det hele igennem og inddrage lærerværelset i vores tanker. Det var en klar aftale, at vi som samlet lærerværelse havde et fælles ansvar for de rygere som kom, samtidig med at vi som rygeudvalg tog beslutningerne i det daglige og specielt i opstarten, som ikke bød på rutiner og fast skema.

Vi arbejdede i rygeudvalget ud fra indgangsvinklen: ”trivsel” og ikke så meget ud fra ”sundhed”. Samtidig havde vi en klar holdning til, at vi skulle gøre alt, for ikke at få flere rygere i løbet af året.

Fællesskab uden smøger
Vi er klar over, at trivsel i et rygeskur, på en rygetrappe eller andre rygesteder er et stort trækplaster og en god måde at blive en del af et fællesskab på. Tanken kom til os: Hvad ville der ske, hvis vi lavede en rygebænk, og det eneste man ikke måtte der, var at ryge? Hvad ville der ske, hvis vi fjernede ”trivslen” i rygestedet, og hvordan kunne vi gøre det? Hvordan kunne vi hjælpe rygerne til at finde fællesskabet uden en smøg i hånden? Hvordan kunne vi som skole undgå at gruppere ”rygegruppen” samtidig med, at vi imødekommer deres rygetrang?

Indtil nu havde rygerne røget på en trappe bag vores bygning. Ingen andre end rygerne måtte være der. Der var ingen tag og ingen stole eller bænke og altså ikke særligt hyggeligt. I løbet af året blev der dog flere gange fjernet stole, smidt ikke-rygere væk fra stedet, og i det hele taget krævede stedet en del observation, da ikke mange lærere kom naturligt forbi trappen. Vi ville meget gerne finde en ny måde, at håndtere rygerne på.

Den allerførste udfordring ville være at informere de nye ”rygende” elever om vores politik. Der skulle de ikke være samlet som gruppe, men som individuelle. Vi havde altid før samlet dem alle på læreværelset og oplyst om vores rygepolitik. I dag kan vi se, at vi har været dem, der har præsenteret rygerne for hinanden, og altså vist dem, at her er deres fælles rygegruppe!

Efter individuelle informationsmøder blev hver enkelt præsenteret for en ”rygepind”, som befinder sig i vores skolegård. En rygepind er en ½ meter høj træstamme, som er placeret tre steder i vores skolegård, med ca. 50 meter imellem dem. Skolegården er et, for os, perfekt sted, da det ligger centralt og ikke bliver brugt meget af eleverne. Planen er så, at der kun må stå en ryger ved hver pind. Så kan kun stå tre personer i gården og ryge samtidig, dog uden at tale sammen. Der må ingen kontakt være imellem dem og altså heller ingen råb. De resterende rygere må så indefra holde øje med, hvornår der er en fri pind og så gå derud. Alt dette skal nås indenfor et kvarter. På den måde har vi fjernet al trivsel ved rygestedet, men accepteret rygebehovet. Ligeledes har vi som lærere en helt klar defineret rygepolitik med rygerne, og vi lægger megen vægt på at have dialoger med dem løbende.

Vi tager stilling
Vi har fulgt dem løbende i forhold til, om det var muligt for dem at opbygge et fællesskab inde på skolen, og dette har vist sig, ikke at være noget problem. Rygningen er nu noget, som skal overstås for at komme ind til de andre igen.

Som det ser ud nu, et lille stykke inde i det nye år, så fungerer det optimalt. Vi er mange lærere, der krydser skolegården og dermed blander os i overholdelsen af reglerne. Eleverne accepterer stilheden ved stedet og er blevet klar over, at det faktum, at de trods alt må ryge på vores skole, er positivt for dem. Der er ikke opstået en rygegruppe og et rygefællesskab, da hver især efter endt rygning, går ind til de fællesskab, de nu er en del af inde på skolen.

Vi håber med vores ”isolering” og ”ikke hyggelige” rygesteder, at vi kan være med til at forebygge, så der ikke kommer flere rygere til på vores skole, og at de nuværende rygere minimerer forbruget, i hvert fald hos os. Vi mener også, at vi viser de unge respekt for deres valg, nemlig at ryge, men at vi som voksne, tager stilling til, hvordan vi ønsker at håndtere det.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter