Supervision giver mulighed for at bearbejde aktuelle problemer i forhold til lærergerningen. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan læreren kan udvikle sig i stedet for at brænde ud, lyder erfaringerne fra Hellebjerg Idrætsungdomsskole »Jeg orker ikke at tage flere snakke med hende, og jeg kan mærke, at jeg prøver at undgå hende.«
Ordene kommer et efter et i en præcis og fattet strøm. De rammer lavmælt de fire andre lærere, som sidder i det lille lokale. Alle er klar over, at de er sammen med en kollega, der er fyldt op. Presset. En kollega, der har svært ved at handle på problemer, der har bygget sig op omkring hende gennem de seneste måneder.
Scenen udspiller sig ikke på et hvilket som helst lærerværelse. For der er der ikke plads til så nærværende og intense samtaler. Her på Hellebjerg Idrætsungdomsskole ved Juelsminde sættes der ord på, hvad der fylder i den enkelte gennem kollegial supervision, som foregår mellem 5-6 lærere omkring et bord i et lille og fortættet mødelokale.
Seks-syv gange i gennem skoleåret samles en lille kreds af lærere for at give hinanden supervision på et problem, der fylder i deres skolehverdag. Samtalerne er bygget op med en fokusperson, mens to andre lærere fungerer som reflekterende team, en som interviewer og Ulla Kobbelgaard er som uddannet supervisor tilknyttet teamet som procesleder. Hun er også selv lærer på skolen.
Seancen udspillede sig i slutningen af sidste skoleår. En af lærerne er gennem de seneste måneder blevet trukket tættere og tættere ind i en elevs følelsesmæssige univers og har i første omgang set sig selv som læreren, der skal lytte. Nu er det blevet for meget. Eleven kredser om læreren både i undervisningen og i fritiden.
Intervieweren: »Hvad gjorde det ved dig i starten?«
Fokuspersonen: »Ikke så meget. Dengang tænkte jeg, at hun (eleven) havde brug for en voksen. Men det begyndte at tage mere og mere tid. En dag fortalte hun om sine problemer der hjemme. Vi havde nok snakket en time og jeg skulle selv hjem for at være ved mine egne børn. Men jeg følte ikke, jeg kunne afvise hende, så hun gik med hjem. Jeg tænkte, at vi lige skulle have det afsluttet. Men hun blev i tre timer. Det er virkelig et dilemma.«
Siden har eleven i stigende grad søgt lærerens opmærksomhed. Det opleves ubehageligt.
Intervieweren: »Hvori består det ubehag?«
Fokuspersonen: »Jeg kan ikke sige fra. Det er nok noget gammelt for mig…«
Samtalen har vekslet mellem lærerens beretning og interviewerens opklarende og anerkendende spørgsmål i ca. 10 minutter. Nu er det tid til en time out. De to lærere i det reflekterende team taler sammen om, hvad de oplever. De sætter sig i lærerens sted og udtrykker de følelser, de mener der er i spil. På den måde bliver læreren mødt og forstået. Men hun ser måske også sin situation i et nyt perspektiv. Derefter fortsætter samtalen mellem intervieweren og fokuspersonen.
 Efter cirka 40 minutter er samtalen slut. Læreren har fortalt om sine frustrationer og hvad der er svært i forhold til hendes lærerrolle lige nu.

Samtale giver luft
»Nogle gange trænger man bare sådan til at fortælle, hvordan man har det. I dagligdagen kan det kun blive til nogle små hurtige ordvekslinger på lærerværelset, men i den her ramme kan man komme meget tættere på. Som lærer er det vigtigt at kunne tale med kolleger også om de små ting, der irriterer og som pludselig kan fylde rigtig meget,« fortæller lærer Hannah Thams, der selv deltager i supervisionsgruppen.
Hannah Thams har været på efterskolen i to år og var forinden friskolelærer i fire.
»På en friskole tager man også problemstillinger med hjem, men på en efterskole har vi en meget mere intens omgang med eleverne. Vi er jo de voksne i deres liv, og vi er sammen omkring rigtig mange problemstillinger døgnet igennem. Derfor er det godt med supervision,« sige Hannah Thams.

Klogere på sig selv
Arbejdet med den kollegiale supervision blev indledt forsøgsvist for fire år siden, da efterskolelærer Ulla Kobbelgaard var i gang med en uddannelse til supervisor. Siden har der været tilbud om teambaseret supervision. Et år skulle alle lærere prøve det i deres team og andre år har det været frivilligt. Sidste skoleår var der et team på 6, som mødtes cirka hver anden måned. Hver gang skiftede rollerne, så alle prøvede at være fokusperson.
»Det er essentielt i lærergerningen, at den enkelte gennemgår en fagpersonlig udvikling og det kan ske gennem en dialog, hvor den enkelte bliver klogere på at forstå sig selv i de udfordringer og relationer vedkommende står i,« siger Ulla Kobbelgaard.

Klare spilleregler
Der er en række spilleregler forbundet med supervisionen. Spørgsmål og refleksioner foregår i rummet, hvor der opbygges stor fortrolighed. Problemstillingen skal ikke diskuteres videre, når lærerne forlader rummet.
»Vi åbner os meget for hinanden. Man viser sin sårbarhed og hvad det er der er svært for en i forhold til lærerrollen,« fortæller Hannah Thams.
Det er bemærkelsesværdigt, at det især er yngre lærere, som har valgt at deltage i den frivillige supervision. Nogle ældre lærere har måske vænnet sig til at klare problemerne selv eller vende frustrationerne indad.
»Uanset hvor længe vi har været i lærergerningen, oplever vi, at der er noget, som er svært at magte. Men der kan måske opstå en forestilling om, at læreren selv skal kunne håndtere det der er svært. Desuden kan det måske være en barriere, at jeg selv har været kollega med mange af de ældre lærere i rigtig mange år. Nogle vil måske føle, at det er lidt kunstigt, at jeg så skal være supervisor for dem, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i,« siger Ulla Kobbelgaard.

Mange fyldt op
Men at også de ældre lærere har behov for at få fokus på det, der er svært i deres lærerrolle er Ulla Kobbelgaard ikke et sekund i tvivl om.
»Jeg kan jo høre, hvad der fylder, når jeg er på kurser med andre efterskolelærere. Mange bliver overinvolveret i forhold til eleverne og har svært ved at se, hvad der er deres ansvar og hvad der ikke er. Desuden påvirker det lærerne at være tæt på elever med ondt i livet. Som lærere vil vi gerne hjælpe og vi får måske den opfattelse, at vi selv skal kunne løse tingene. Rigtig mange lærere føler sig fyldt op og det er vel også derfor der er så stort pres på den psykologiske rådgivning, der udbydes under fagforeningen,« siger Ulla Kobbelgaard.
På Hellebjerg Idrætsungdomsskole er supervisionen i nogle år kørt af Ulla Kobbelgaard og et enkelt år var der en ekstern konsulent på. Der er fordele ved begge løsninger, men det er en forudsætning, at der er en person som kan styre processen.
»Uanset hvad er pengene givet godt ud, for det handler i bund og grund om, hvordan lærerne kan udvikle sig fagpersonligt og dermed hvordan de kan holde længere i lærerfaget,« siger Ulla Kobbelgaard.



Kollegial refleksion

Definition:
En struktureret, støttende og udfordrende samtaleform blandt ligestillede kolleger.

Formål:    
 - at hæve deltagernes faglige niveau
 - at udbygge kollegialiteten
 - at øge den faglige selvfølelse og personlige trivsel i arbejdet

- at få et konstruktivt forhold til egne fagpersonlige begrænsninger!

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter