Dato: 17. november, 2009
Forfatter: Malene Bjerre
, journalist
Næsten to millioner danskere har en profil på Facebook, herunder næsten alle unge. Det giver efterskolerne en række muligheder, men de benytter sig ikke af dem. Dumt, synes en ekspert i sociale medier
Lone Kramer gik på Vesterdal Efterskole i 1979-81. Siden har
hun stort set ikke set sine venner fra dengang, men i 2008 trak hendes store
børn hende med ind på Facebook. Her fandt hun en gruppe med 22 af de gamle
efterskolekammerater, og en del af dem besluttede at tage sammen til gammel
elevdag i marts måned. Sammen med 300 andre – dobbelt så mange som normalt.
Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller viceforstanderen
Thomas Hjarnø Petersen. Vesterdal Efterskole har en Facebookgruppe på 845
medlemmer, og nu er skolen er begyndt at bruge Facebook aktivt i kontakten til
de gamle elever. Normalt har skolen lagt invitationen til gammel elevdag ud på
hjemmesiden, men i år røg den på Facebook. Og det gav bonus.
»Der var elever helt tilbage fra årgang 68-69,« fortæller
Thomas Hjarnø Petersen. »Og en elev fra 1982, der trofast er mødt op år efter
år som den eneste fra sin årgang og mest har talt med lærerne, fik i år selskab
af en gruppe andre. Det var rigtig fint.«
Grupper for næste års elever
Men det er langt fra alle efterskoler, der bruger Facebook
til noget. Efterskolen har ringet rundt til ti efterskoler med store
Facebookgrupper (mellem 600 og 1000 medlemmer), og kun enkelte er aktive på den
populære hjemmeside.
På Kastanievej Efterskole forholder forstanderen Dorthe
Frimann Nielsen sig indtil videre afventende.
»Jeg smugkigger på vores Facebookgrupper engang imellem, men
jeg ved ikke rigtig, om jeg synes vi skal blande os,« siger hun. »Eleverne
lever deres eget liv derinde, og måske skal vi passe på med ikke at stikke
snuden i alting. Men det er godt nok at kigge med, for så kan jeg blande mig,
hvis der sker noget, jeg ikke bryder mig om.«
Sådan har det ikke været endnu. Men Dorthe Frimann Nielsen
fik sig en overraskelse, da hun før sommerferien opdagede, at der allerede var
oprettet en gruppe for 09/10. Gruppen havde 39 medlemmer, dvs. omkring 40
procent af den kommende årgang.
»Jeg synes, det er fascinerende, men også en lille smule
skræmmende. Normalt står vi jo med en helt ny og i en vis forstand uberørt
gruppe ved skoleårets begyndelse, men nu kan de være i fuld gang med at lære
hinanden at kende.«
Forstanderen på Fjordvang, Tage Jepsen, har oplevet det samme,
endda også at eleverne allerede har holdt den første fest, inden skolen
starter. Han er lidt bange for, at det kan blive give problemer:
»Der er jo altid nogen der er hurtigere end andre, og måske
er der nogle, der ikke når at få en chance på den her måde. Hvis de allerede
har været fulde sammen og fundet sammen i grupper inden starten, kan det være
endnu sværere for andre at komme med. Der vil være skabt en bestemt kultur,
inden skoleåret overhovedet er i gang.«
Målrettet markedsføring
Og netop det forhold bør skolerne forholde sig til, mener
Hans Henrik Heming fra konsulentfirmaet Wemind, der rådgiver virksomheder i,
hvordan de skal benytte sig af de sociale medier.
»De nye medier er her jo, og det kan skolerne ikke gøre
noget ved. Og de har helt klart deres gode sider. Den elev, der ellers lister
af sted langs panelerne, har nogle andre muligheder på nettet. Han kan indgå i
nogle sociale relationer, der kræver mindre af ham, end de gør i den virkelige
verden, og derfor tør han være med,« forklarer han. Men hvis skolerne ikke
forholder sig aktivt til Facebook, overlader de det til eleverne at sætte
rammerne og reglerne. Og så kan der opstå en kultur, skolerne ikke bryder sig
om.
Efterskolerne skal altså se at få meldt sig på
Facebookbanen, foreslår Hans Henrik Heming. Også fordi der er en masse
muligheder for markedsføring, som de er alt for dårlige til at udnytte.
»Skolerne laver fine firefarvede brochurer, men det er altså ikke det, der
virker på den unge målgruppe.
I stedet skal de bevæge sig derhen, hvor de unge er, og lige
nu er det på Facebook,« fastslår han. Det kan blandt andet ske ved hjælp af
annoncer, der kan målrettes helt præcist til den målgruppe, skolen vil have fat
i. Alle brugere opgiver en række personlige oplysninger i deres profil, og man
kan f.eks. sætte annoncen til at blive vist til alle dem, der går i 8. klasse i
trekantsområdet. Eller til deres mødre, som har en hel del at sige, når det
gælder valg af efterskole.
Direkte dialog med eleverne
Men skolerne kan også gå mere utraditionelt til værks. Helt
konkret foreslår Hans Henrik Heming, at skolerne sørger for at oprette grupper
eller sider på Facebook, hvor både skolerne selv og eleverne er aktive.
Forstanderen og lærerne kan jævnligt skrive om det, der optager dem, og de kan
lægge billeder, videoer og invitationer ind på siden.
»Den store fordel ved at bruge Facebook frem for hjemmesiden
er, at skolen får respons med det samme,« forklarer han. »De unge kan spørge og
kommentere, og tidligere elever kan også selv lægge materiale ind. Man får
målgruppen i tale på en helt anden måde.«
Han vurderer, at mange skoler er mest vant til at tænke i
envejskommunikation, når det gælder om at sælge sig selv. Men netop den type
markedsføring, der aktiverer målgruppen og lægger op til dialog, er også den,
der skaber størst interesse og loyalitet.
»Skolerne har jo nogle fantastiske ambassadører i de
tidligere elever. Det er oplagt at tænke dem mere målrettet ind i skolens
profilering.«
Tage Jepsen fra Fjordvang giver ham ret.
»Vi bliver snart nødt til at tænke nyt og anderledes om
markedsføring. I mange år har der været fulde huse på skolerne, men det
begynder at ændre sig. Nu skal vi til at være mere klare, når vi formidler
vores værdier, og her kan vi bestemt bruge Facebook. Man kan jo blive
amerikansk præsident ved hjælp af den side, så det er nok ikke klogt at overse
den.«