Dato: 30 maj, 2009
Forfatter: Lars Roger Sørensen
, Journalist
Optimisme i Efterskoleforeningen efter vedtagelse af tre love med betydning for skoleformen.Folketinget vedtog for kort tid siden tre love, der har betydning for efterskoleverdenen, nemlig den nye lov om 10. klasse, den nye vejledningslov og en ny lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Efterskoleforeningens formand Troels Borring, konstaterer, at selv om det ikke lykkedes at få de sidste af foreningens ønsker igennem, så vil foreningen arbejde konstruktivt på at få de nye regler ført ud i livet.
De tre lovforslag blev vedtaget uden udvalgsbehandling og debat efter 1. behandlingen, så det har ikke været muligt at få rykket mange kommaer i de brede forlig bag forslagene.
»De største udfordringer får vi med at få skaffet 15.000 elever i 14 dages brobygning, og det kan godt blive svært mange steder, hvor der er rigtig langt fra en efterskole til en handelsskole, teknisk skole eller et gymnasium,« siger Troels Borring. »Men optimismen er til stede omkring hele efterskoleprojektet, og jeg har været til flere møder med skolerne, hvor vi har diskuteret tingene, og hvor et vigtigt budskab har været at sige til hinanden, at vi skal til at tænke nyt, fordi det bliver en ny udgave af den gamle 10. klasse, som vi får at se fremover.«
Ny 10. klasselov - kort fortalt
Krav til obligatorisk del (fælles for alle, der vil bruge betegnelsen 10. klasse):
Undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk på en måde, der står mål med folkeskolens undervisning (uændret). 10. klasse kan på en efterskole tilbydes med afvigelser for elever omfattet af specialundervisning.
Skolen skal tilbyde yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder (nyt)
Eleverne skal deltage i mindst to forskellige tilbud indenfor brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik. Mindst den ene brobygning skal ske til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Den obligatoriske brobygning har en samlet varighed af 42 timer, og mindst én uge skal være afviklet før 1. marts. (nyt)
Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave. (uændret)
Eleverne skal modtage vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan. (uændret)
Krav til valgfrie del: (nyt)
Elever i folkeskolen skal tilbydes en række tilbudsfag og værksteder - Efterskolen er frit stillet med hensyn til fagtilbud ud over dansk, matematik og engelsk, men bør være opmærksom på optagelseskrav til gymnasiale uddannelser.
Elever i folkeskolen skal tilbydes brobygning til erhvervsrettede ungdomsuddannelser og eller praktik med uddannelsesperspektiv i et omfang af indtil 4 uger - Efterskolen kan også tilbyde denne frivillige brobygning/praktik med uddannelsesperspektiv
Elever kan kun aflægge fsa i bundne fag - d.v.s. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi (nyt)
Elever i 10. klasse kan indstille sig til fs-10 (10. klasse-prøver) i dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. (uændret). Aflæggelse af fsa og fs-10 prøver kan kombineres. (uændret)
Aflæggelse af fsa og fs-10 prøver forudsætter, at eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen. Elever, der opfylder dette krav, fx fordi skolen har tilrettelagt undervisning semesteropdelt, kan aflægge prøver ved vintertermin. (nyt)
Eleverne har krav på 2 sæt standpunktskarakter i prøvefagene - og i faget idræt en udtalelse mindst 2 gange årligt. (nyt)
Oplysninger om brobygning og praktikforløb skal påføres afgangsbeviset. (nyt)
10. årgang - alternativ 10. klasse:
Der kan ses bort fra kravene ovenfor, hvis man tilbyder 10. årgang/alternativ 10. klasse enten til hele 10. årgang eller som et kursusforløb parallelt med en egentlig 10. klasse. (uændret).
Elever, der ikke følger de obligatoriske krav til 10. klasse, kan ikke aflægge fsa eller fs-10. prøver, og de kan kun deltage i højst 4 ugers brobygning/praktik på erhvervsrettede ungdomsuddannelser. (nyt)
De mest afgørende ændringer af lovgivningen om 10. klasse er introduktionen af obligatorisk brobygning, begrænsningerne i den frivillige brobygning, samt begrænsningen i mulighederne for at aflægge fsa til de bundne fag.
Ny Vejledningslov - kort fortalt I folkeskolen/på UU-centre stilles krav om certificering af vejledernes kompetence. Der stilles aktuelt ikke tilsvarende krav til efterskolernes vejledere, men af hensyn til eleverne og skoleformens omdømme må den enkelte skole have en klar strategi herfor, ligesom der fortsat udbydes uddannelsestilbud særligt rettet mod vejledere på efterskoler.
I folkeskolen kommer der skærpede krav til arbejdet med uddannelsesplanen fra 9. klasse. I efterskolen stilles ikke tilsvarende krav, men da en uddannelsesplan er en del af optagelseskravet til de gymnasiale uddannelser og endvidere skal bruges i forbindelse med 10. klasse, opfordrer Efterskoleforeningen til, at alle elever i efterskolens 9. og 10. klasse udarbejder en uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen skal fremover ved skoleskift af skolen sendes til den nye skole.
Hvis en elev efter 9. klasse ikke går i gang med en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesplanen tilsendes UU.
Efterskolen skal underrette UU, hvis en elev i 10. klasse afbryder opholdet. For de undervisningspligtige elever, er det stadig kommunen, der skal underrettes, hvis eleven afbryder opholdet.
Elever i folkeskolens 8. klasse skal på introduktionskurser af en samlet varighed på en uge til flere ungdomsuddannelser. Efterskolen kan tilbyde sine elever i 8. klasse introduktionskurser. Praktik er afskaffet.
Uafklarede elever i folkeskolens 9. klasse skal tilbydes brobygning af mindst 2 og højst 10 dages varighed. Efterskolen kan tilsvarende tilbyde sine uafklarede elever denne brobygning.
Obligatorisk og frivillig brobygning er omtalt under reglerne for 10. klasse.
Der ydes befordringsrabat til offentlig transport i forbindelse med brobygning (men ikke tilskud til skolernes eventuelle egen buskørsel)
Skolernes taksameter opdeles i en takst til elever, der ikke har gennemført grundskolen, og en anden - lavere - til elever, der har gennemført grundskolen. Forskellen mellem de to taksametre består dels i et beløb svarende til det hidtidige tillægstaksameter, dels et beløb for "sparet" undervisningsudgift på efterskolen i de to uger, eleverne er i obligatorisk brobygning/praktik. Der sker ikke yderligere reduktion ved frivillig brobygning eller ved brobygning for elever i 9. klasse eller introduktionskurser i 8. klasse.
Det forventes, at forskellen mellem de to taksametre bliver ca. 7.750 kr.
Selv om der formelt set sker fradrag i takst 2 for sparet undervisningsudgift i forbindelse med brobygning, iværksættes besparelsen i taksten uanset om eleven rent faktisk deltager i brobygningen.
Der er behov for, at efterskolerne indgår aftaler med UU om, hvordan logistikken i forbindelse med introduktionskurser, obligatorisk og frivillig brobygning bedst tilrettelægges. Efterskoleforeningen opfordrer til, at der regionalt udformes aftaler om dette samarbejde.
Der indføres i folkeskolen et tilbud om mentor for elever, der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne. Efterskolen kan indgå aftale med kommunen om, at lærere indgår i en sådan mentorordning.
Den mest afgørende ændring for efterskolen er bestemmelserne om tilskudsreduktion i forbindelse med den obligatoriske brobygning. Efterskoleforeningen opfordrer til, at efterskolerne står mål med folkeskolen både hvad angår uddannelsesplaner og med hensyn til vejledernes faglige kundskaber.
Ny lov om Ungdomsuddannelse for alle unge med særlige behov Loven giver et retskrav om en individuelt tilrettelagt, ikke-kompetencegivende ungdomsuddannelse til unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Det er elevens hjemkommune, der
- skal sørge for at tilbuddet er til stede - d.v.s. enten selv tilbyde uddannelsen eller indgå aftaler med fx en efterskole om at tilbyde introduktionsforløb eller hele uddannelsen
- skal sørge for at unge ved afslutning af 9. eller 10. klasse gøres opmærksom på tilbuddet
- dækker alle udgifter til uddannelsen, elevernes transport og eventuelle opholdsudgifter. Støtte til elevernes leveomkostning sker ved at eleven opretholder sit forsørgelsesgrundlag (ikke SU selv om der tales om en ungdomsuddannelse)
- fører tilsyn med elever og undervisningen på ungdomsuddannelsen
Efterskolen kan sideløbende med sin efterskolevirksomhed aftale med én eller flere kommuner at tilbyde
- afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder i relation til fremtidig uddannelse og beskæftigelse
- hele eller dele af Ungdomsuddannelsesforløb efter reglerne i lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - der er fx bestemmelser om årligt timetal, om praktik og vejledning
Efterskolen kan kun indgå i disse aktiviteter, hvis efterskolen opretholder sin godkendelse til tilskud efter efterskoleloven (følger lovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om minimums årselevtal)
Hvor efterskoletilbuddet skal være åbent for alle, er ungdomsuddannelsestilbuddet baseret på visitation udført af Ungdommens Uddannelsesvejledning bistået af kommunernes PPR og de skoler (herunder efterskoler), hvor den unge har været elev.
Aktiviteterne skal finansieres som indtægtsdækket virksomhed (100 % kommunalt finansieret) og må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere. Der må ikke bruges statslige taksametertilskud på aktiviteterne i forbindelse med ungdomsuddannelsen, og eleverne indgår ikke i skolens opgørelse af årselevtal. Efterskolernes Sekretariat har et mere teknisk notat om disse forhold.
Aktiviteterne - og deres finansiering og regnskabsføring - skal kunne klart identificeres og adskilles fra skolens efterskolevirksomhed
Medarbejdere, der både udfører efterskolevirksomhed og arbejde i forbindelse med ungdomsuddannelsen, skal følge efterskoleoverenskomstens bestemmelser.
Efterskoleformens krav om geografisk enhed gælder ikke for tilbud indenfor ungdomsuddannelsen - et udslusningstilbud behøver således ikke ligge i tilknytning til efterskolen.
Loven indebærer en tydelig forbedring af uddannelsesmulighederne for unge med særlige behov.
For efterskolerne indebærer loven,
- at skolerne uændret kan opretholde deres hidtidige virksomhed, men nu har bedre mulighed for at pege på et uddannelsestilbud for de unge med særlige behov
- at skolerne sideløbende med efterskolevirksomheden baseret på statsligt taksameter kan tilbyde indtægtsdækket kursusvirksomhed, der er kommunalt finansieret
- at skolernes samspil med UU udbygges.
En række af de problemer, der hidtil har været omkring finansiering af efterskoleopholdet for elever over 18 år, omkring vægtningen af praktik og anden undervisning, omkring boenheder etc. forventes reduceret, fordi der nu kan formuleres en klarere sondring mellem efterskolevirksomhed (inklusive dispensation for 18 års reglen på baggrund af ikke-alderssvarende udvikling) og ungdomsuddannelsesvirksomhed.