Før deadline

Dato: 22. November, 2011
Anmelder: Bodil Christensen , seminarielærer

Bog titel: Før deadline

Under titel: Tid til Dansk i overbygningen

Forfatter: Anders Heering

Forlag: Alinea, Emne:Dansk, Antal sider: 120 Sider
”Avisen i undervisningen” er efterhånden et velkendt koncept. Der er god hjælp at finde på eksempelvis www.elevunivers.dk eller på ekstrabladets elevhjemmesider. Her får man megen teknisk og faglig bistand, hvis man vil arbejde med avisen og nyhedsmedierne som genre i danskfaget.”Avisen i undervisningen” er efterhånden et velkendt koncept. Der er god hjælp at finde på eksempelvis www.elevunivers.dk eller på ekstrabladets elevhjemmesider. Her får man megen teknisk og faglig bistand, hvis man vil arbejde med avisen og nyhedsmedierne som genre i danskfaget.

”Før deadline” lægger op til, at klassen etablerer en avisredaktion, allerede inden man har læst det første kapitel, og herefter kommer de relevante faglige områder i hver sit kapitel. Alle kapitler indledes med ”I dette kapitel skal du læse og lære om….” og kapitlet afsluttes med en praktisk opgave i stil med: ”Skriv en nyhed”, hvor der er gode råd om sprog. Der er kapitler om reportage, om foto, portræt, opinion, baggrundsartikler og breaking news. Der er masser af eksempler i tekst og billede, der er opgaver undervejs, hvor man kan arbejde alene, to og to eller i grupper, og der er til slut en evaluering, hvor eleverne skal se på hele arbejdet med bogen. Det er helt, helt korrekt i indhold og form. Meget pædagogisk og reflekterende. Det vil sikkert tage et halvt års tid at komme igennem alle kapitlerne for en almindelig 8.-10. klasse, men man kan jo med fordel vælge tre – fire kapitler ud, så der også bliver plads til andet.

Indholdsmæssigt er det relevant, opgaverne er danskfaglige og forståelige, - det er blot vældig svært at finde rundt i det meget, meget kulørte grafiske layout. Der er masser af farver, der er faktabokse, stjerner, talebobler, artikler på skrå og tværs, fotos og overskrifter i forskellige farver. Måske kan eleverne snildt navigere i det kaos, - så er det fint. En lidt mere konsekvent farvebrug kunne dog have lettet lidt af orienteringen for knap så unge undervisere.
UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser